Endnu engang sidder jeg, efter en godt brugt ferie og tænker tilbage på oplevelser gennem de sidste mange uger. Solen har skinnet, vandet var skønt og jeg har mødt en masse positive og glade mennesker.
Men én ting har været en ekstra eftertanke værd.
Da det har været utrolig billigt at tage ud at spise, der hvor min familie og jeg holder ferie, så er det en tradition, at vi spiser aftensmad ude, næsten hver eneste dag. Og i år besluttede vi os for at eksperimentere lidt med nogle forskellige og nye steder.
Det ikke maden, der er det interessante i denne sammenhæng, men derimod mødet med tjeneren, eller det at træde indenfor i en restaurant.
Da vi kører ned af den lille stikvej, til vores sædvanlige campingplads, hvor der ligger 3 små restauranter, bliver vi mødt med glade smil og hilsener fra de 2 af de 3 restauratører. Dejligt at blive genkendt og føle sig velkommen. Og allerede den første aften, bliver vi modtaget af Ferenc, der forsøger at tale lidt dansk til os og tage imod lige indenfor døråbningen, der bliver spurgt til rejsens forløb og bestillingerne glider nærmest ind i samtalen. På ingen måde påtrængende eller påtaget. Maden er skøn, stemningen er varm og glad, i hele restauranten, der er fyldt op.
Den anden restaurant på vejen bliver også besøgt og vi bliver modtaget af en ung smilende tjenerelev, der straks anviser et bord. Og under et minut senere, er der menukort lagt frem til os alle 7 og chefen kommer smilende og glad til vores bord og byder velkommen. Igen skøn mad og alt som det skal være. Og da vi går, bliver vi fulgt ud med et ”tak for besøget”.
Den tredje restaurant kommer vi ikke ind i, på trods af, at der altid står en ung mand og forsøger at lokke folk ind – og sjovt nok er der meget sjældent fyldt op i den ellers pæne restaurant. Vi besøgte den for nogle år siden, men da vi først var kommet indenfor, gik alting langsomt og vi fik halvfrossen mikroovns lasagne, og i øvrigt mad på forskellige tidspunkter.
Vi så flot sted, alt var dekoreret, bygningerne, blomster, skulpturer, flotte store dukker i menneskestørrelse, lys, parasoller. Super indbydende.
Vi tager 3 familier dertil og går indenfor. Næsten ingen gæster. En ældre tjener kigger på os og går videre uden at hilse. Vi står lidt og han kommer tilbage, kigger og vifter os hen til et bord, der er for lille til 11 personer. Virker nærmest irriteret over at vi fylder. Der var meget smukt på stedet, men maden svarede til betjeningen, der var fuld af sjusk og fejl. Vi var alle skuffede.
Senere på ugen, stod vi ved at andet meget smukt sted, hvor vi gik indenfor. Der var ledige borde og 6 tjenere, der drønede af sted, levende musik og smukt lys. Vi ventede pænt på en anvisning, men de ænsede os ikke. Min kone besluttede at sætte sig og jeg fik ikke sagt, at jeg tænkte på at gå. Det lykkedes at bestille drikkevarer. Alle andre der kom ind måtte agere på samme måde. Tyve minutter senere madbestilling og yderligere 20 til forretten, hvor den ene ret manglede og ikke kunne leveres. 30 minutter senere en elendig hovedret, der var kold og kom i flere omgange.
Ude midt i en skov fandt vi et meget smukt hus, en restaurant, med udendørs bænke og det største æbletræ jeg har set i midten af terrassen. Vi parkerede og straks vi kom ind ad porten, kom en lille smilende mand os i møde og anviste os 11 pladser, tilbød os tæpper til de bare ben, tog imod bestillinger, serverede alt samtidig, med smil og kunne huske samtlige personers bestilling af de mange forskellige retter og satte alt til de rigtige personer. Et lille egern sad og gnavede et æble oppe over vores hoveder. Behøver jeg at sige at maden var fremragende fra A-Z.
Vi spiste ude 15 gange, og jeg tror jeg har lært det nu ! – Hvis ikke jeg i første øjeblik jeg træder ind i en butik, der skal servicere, føler mig budt indenfor, så går jeg igen. Stol bare på din fornemmelse, den holdt stik hele ferien – og mon ikke den vil gøre det i fremtiden også.
