Min gamle Far bor i Frankrig og har gjort det i mange år. Han og min Mor rejste derned i `99 og fandt et dejligt sted i Provence. Jeg tænkte da de rejste, puha, hvordan mon det skal gå, da jeg jo vidste, at min mor havde fået dårligt hjerte pga. lægesjusk og selv om de havde forberedt sig en smule med sproget, så er der altså lang vej til at kunne blive tydelig i kommunikationen med et fremmed sundhedsvæsen. Men de havde begge en drøm om at opleve livet på den franske riviera efter et hektisk arbejdsliv.
Dengang som nu, bryster Danmark sig af et moderne, effektivt og godt hospitalsvæsen, der har gode resultater, rimelige ventetider og specialister til at gribe os når det bliver slemt.
Kort tid efter flytningen til Frankrig, fik min Mor brug for en tid til en gynækolog og ringede til sin nu franske læge for at få en henvisning, der smilende kunne meddele at det var ok. Hun havde i sine tanker de mange grumme erfaringer med måneders ventetid i Danmark, da hun ringede op til specialisten. Hun spurgte hvornår mon der kan findes tid til mig ? Og svaret var overraskende “Hvad siger de til i morgen kl. 11.30”
Og jeg må sige, at al min usikkerhed blev bragt til skamme, da det gennem alle årene har været præcis sådan det har været hver gang – uanset om det var lægebesøg for en halsbetændelse eller reparation eller indsættelse af pacemaker, eller alle andre former for behandling. Der er i øvrigt også adgang til langt langt flere typer af behandling, “der jo ikke virker” ifølge den danske noget forstokkede lægestand.
Jeg har været med rundt og besøgt flere af de behandlere som mine forældre har været i kontakt med under deres tid i Provence og er hver eneste gang blevet mødt af smilende imødekommende og opmærksomme specialister, der på alle måder – uden undtagelse – leverer det vi alle drømmer om i Danmark.
Nu skal min Far flytte tilbage til Danmark – det glæder jeg mig til, men jeg må tilstå, at jeg frygter for hans liv, når han nu skal til at være en del af det danske vrantne, vrisne, forstokkede, uvenlige, utidssvarende og non-openmindede “sund”hedssystem, der er fyldt med stressede og trætte, pressede, udkørte behandlere, der lever under for få ydernumre, pengegriskhed og uden konkurrence. Nåhja – mangler lige at tilføje 2 ting – Sundhedssystemet er finansieret af staten – og der er ikke ydernumre med seriøs fri konkurrence på kvalitet og indsats.
Jeg er oprigtigt ikke i stand til at se nogensomhelst fordel i at være dansker, med det meget syge sundhedssystem, der ikke indeholder nogen form for menneskelig omsorg. Og muligt at det er en meget vrissen og undrende tilkendegivelse, men ikke desto mindre har jeg set med egne øjne, at der eksisterer en langt bedre virkelighed, som en mulighed og jeg finder det yderst passende, at vi måske begynder at stille lidt mere kritiske spørgsmål om vores samfundsmål i et dansk overkørt og stresset folks tjeneste.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle med tak for i år på klummesiden fra mig.