Sidder her foran teltet i campingvognen og kigger ud over Balatonsøen i Ungarn. Endnu en ferie lakker mod enden, men denne var med til at skabe en eftertanke om nøjsomhed, arbejdsomhed og gæstfrihed.
Vi er kommet et samme sted gennem de sidste 6 år og kender nu alle de lokale kunstnere, restauratører, tatovører osv. og een af kunstnerne, en 29 årig tatovør og nybagt far, der helt fantastisk til at lave airbrush. Vi spurgte om han ville lave et motiv på vores motorhjelm.
Han blev meget glad og gav os et tilbud og vi måtte knibe os selv i armen og stille undrende spørgsmål, da det lød meget billigt.
Men fakta var, at et eventyrligt billede inklusiv dobbelt professionel autolakering kunne gøres for 3.000,- kr. og vi sagde jatak.
Dem der skal betales, er Peters chef, en autolakerer og Peter selv.
Vi opdagede, at der ikke var nogle begrænsninger på hvilke dage der skulle arbejdes, da vi blev bedt om at komme med bilen søndag morgen kl. 7, hvor han ville følges med os til sit hjem de næsten 50 km. væk. Det viser sig, at han har overnattet på en briks i butikken, for at kunne være klar og føre mig til familiens hjem, hvor jeg bliver budt velkommen af familien, der består Mor, Far, 2 voksne brødre, Peters kone og deres lille 3 mdr. søn, der alle bor sammen i det samme lille hus.
Alle hilser og præsenterer sig og jeg skal indrømme, at jeg stort set ikke forstår et eneste ord Ungarsk, men jeg føler mig meget velkommen og bliver inviteret indenfor, hvor der straks bliver sat brød, ost og pålæg frem. Jeg bliver ledt hen til badeværelset, hvor jeg kan vaske mine hænder inden maden. Her står en vaskemaskine, der må være mindst 20 år gammel og kører. Der er pænt og nydeligt, men alt er meget slidt. Jeg bliver ledt tilbage til køkkenet og der bliver serveret kaffe, der varmes i en lille mikroovn, der er helt gul i plastikrammen af ælde.
Jeg skal tage først før andre tager noget og der bliver spurgt flittigt ind til hvem jeg er og Peter, der kan lidt tysk og engelsk, oversætter på livet løs.
Jeg fik kigget mig lidt omkring og set at jeg sidder i et lille køkken, hvor det viser sig, at alle møbler at lavet af faderen, at der er et gammelt slidt komfur, hvor tal og markeringer er væk og en emhætte, der må være fra engang i 70’erne. Fint udskårne køkkenlåger og i et hjørne står familiens lille fjernsyn, der stille pludrer med ungarske reklamer i baggrunden, rammet ind af hylder med 52 forskellige elefantfigurer og alt var skinnende rent.
Jeg følger med ud til faderens store træværksted, hvor der er ryddet et hjørne til bilen og Peter tager sit airbrush frem og Faderen er allerede gået igang med at arbejde.
Peter sliber og tegner i 12 timer, hvor jeg gæstfrit bliver inviteret ind til varm mad og flere nysgerrige spørgsmål, samt præsentation af familiebilleder og historien om deres 3. søn der blev skudt, imens moderen stille tørrer øjnene og knuger det fint indrammede billede. Det er kun godt et år siden. Jeg må vise mine billeder af familie og børnebørn frem på min telefon og dele lidt historie.
Peter arbejde i 2 dage på airbrushen og autolakereren i 6 timer.
Her passer moderen familien, hvor hun laver mad og reparerer t-shirts, stopper strømper osv. Far har løst snedkerarbejde, når der er bud efter ham, den ene broder er arbejdsløs, den anden har noget natarbejde og drejer noget aluminium, Peters kone passer deres 3 mdr. baby. Der er dælme ikke meget at handle for.
Månedslønnen i Ungarn er god, når man får 2.500,- kr. Arbejdsdage på 12 timer eller mere. Jeg bliver i høj grad mindet om, hvor meget jeg og vi som danskere, har at være taknemmelige for.