Hold kæft og hør efter…! (Undskyld sproget)
Hvor er det dog dejligt at komme ind ad døren og møde sit barn med det store smil bredt ud over hele ansigtet og se de strålende øjne – fulde af forventninger til at skulle dele dagens begivenheder og små anekdoter. Fortælling om vennen, der fik bedre karakter end ved sidste prøve og Anders der for én gangs skyld ikke blev mobbet over sit udseende igen – Og så ganske stille drejer samtalen ind på tanker om følelser og forelskelse – og vrede og smerte. Fortælling om hvornår den næste fest skal være og snakken om hvordan det vil være når festen nærmer sig sin afslutning og dit barn måske er let beruset, har kysset med sin første forelskelse, er blevet konfronteret med stoffer, er faldet i søvn og har glemt tiden…
Men sådan er det langt fra altid i de danske hjem – Hvor meget får du at vide af dit barn, om dit barns liv – og hvordan forvalter du det du hører og ser.
Det er ikke altid let at opleve og mærke forandringerne i det “lille” barns rejse til voksenlivet og der er mange spørgsmål om, hvordan vi som forældre skal gribe tingene an.
Hvad er “børneopdragelse” egentlig for en størrelse. Den har haft mange ansigter gennem de sidste mange årtier. Hvad er det rigtige og er der egentlig noget nyt under solen ? Og ja – i høj grad. Der er det specielle i dag, at tiderne har forandret sig voldsomt og behovet for at tale sammen er langt større end det nogen sinde har været før, samtidig med at stressfaktorerne aldrig har været højere. Temmelig modstridende faktorer.
Det var på mange måder lettere i “gamle dage”, hvor det var simpelt og enkelt – “Far bestemmer” – og så hørte børnene efter – og skulle det alligevel gå helt galt, så kunne bøjle og bælte jo løse det meste.
Der var også en masse fine regler for hvordan man opførte sig – sagde pænt goddag, tak, spiste pænt, og klædte sig tækkeligt og praktisk. Emma Gad har ikke levet forgæves. Og senere igen skiftede tingene karakter og det blev vigtig at børnene ikke holdt tilbage på noget; det skulle være den frie opdragelse – selvforvaltning. Der var endda voksne der betragtede børn som deres projekt og fritidsbeskæftigelse. Og i dag kalder vi på vores “kompetente børn”, der nu burde kunne forstå og forvalte millioner af indtryk og udtryk uden at skulle have en forklaring – den kan de jo finde på internettet.
Men hvad med forældrene – er der nogle der taler om hvordan de skal navigere rundt i dette inferno af informationer, sprogforandringer, uddannelsesræs, ledelsesstrukturer og rapmusik.
Hvordan er det at være forælder i 2011 – hvad er det for nogle specielle nye strategier og muligheder vi skal gå efter i dag, for at vinde vores Teenageres tillid – Hvad er det der skal til for at få hele sandheden om dit barns liv – Og hvornår ved du om du har fået den. Har du tillid til din Teenager – og har Teenageren tillid til dig…?
Konkret er det sådan, at børn helt fra de er ca. 8 år bliver bombarderet med informationer og reklamer der skal bringe dem frem i forbrugersamfundets forreste linje – Der bliver skabt en vacuum tilstand af “Wannabe Teens” gennem reklamer og film – Det er det vi kalder Tweens – En mega industri der har fyldt så meget på vores børn, at der gennem de sidste år fysisk kan dokumenteres at pigernes menstruation gennemsnitligt starter et helt år tidligere end for 20 år siden og det samme gælder starten af pubertet for drenge.
Aldrig tidligere har børn haft så meget viden og indsigt som nu, men om evnen til at bearbejde den er til stede må vi tvivle gevaldigt på.
Pia Beck Rydahl har sammen med Pernille W. Lauritsen skrevet den Verdensrevolutionerende familiebog “Tweens” – med stor humor og dyb kærlighed til alle Danmarks forældre.
Bogen handler om hvordan du skaber en ny forældre-barn-relation, der støtter dit barn, gør det glad og giver det højt selvværd?
Tweens er børn mellem 8-13 år, der tænker, føler og opfører sig helt anderledes, end du selv gjorde i den alder. Tweens har indre kaos og søger ydre x-faktor. De forsøger at se ud og opføre sig som en cool teenager, hvorefter de pludselig bryder sammen som et lille barn. Og sådan er det også ofte med vores Teenagere.
Uden løftede pegefingre og med stor kærlighed, bliver du udfordret til at tage din Tween i hånden på hans eller hendes præmisser. Du får serveret viden og indsigt, der bryder fastnaglede myter som for eksempel, at drenge ikke må græde og piger slå i bordet. Og du kan lære, hvordan du integrerer værdier i din familie som ansvarlighed, selvstændighed, integritet og ligeværdighed, nysgerrighed og åbenhed. Alt sammen noget der også er muligt med Teenagere.
Og det er her Pia Beck Rydahl og jeg vil fotælle om hvordan vi som voksne undgår at falde i med begge ben – slipper forældreansvaret for tidligt og påtager os opgaver for børnene som får dem til at miste respekten for os som deres livsvejledere.
“Se der kommer en Mor med en skoletaske, 3 indkøbsposer, 1 cykel, en jakke og en gymnastikpose – og lille Peter går ved siden af, svinger med begge arme og siger surt “Skynd dig nu lige lidt, du skal hjem og køre mig til fodbold…” – Hvordan synes du at det ser ud…?
Jeg har gennem de sidste mange år arbejdet tæt sammen med unge og Teenagere, der den ene gang efter den anden har fortalt mig deres historier – både de skrækkelige og de gode. Og det evigt tilbagevendende der bliver sagt til mig er. “Jeg har prøvet at fortælle dem det hele, men de forstår det ikke og de hører ikke efter og så ender det hele med at vi skændes helt vildt – eller jeg klapper i og gider ikke sige noget.”
Jeg har ofte hørt denne sætning – De synes aldrig at jeg gjorde tingene godt nok – og hver gang jeg har prøvet, er de altid kommet rendende og har overtaget opgaven…
Men hvad mon det er der gør at forældre fratager deres børn muligheden for at skabe deres egen succes og læring gennem gentagne forsøg og fejltagelser…?
Der er mange temaer der fylder meget i en moderne Teenagers liv – Udseende, skole, alkohol, sexualitet, økonomi, stoffer, karakterer, mobning, forelskelse osv. men det vigtige for mig er, at de voksne skal have glæden og muligheden for at være deltagere og have indsigt i den unges liv.
Og det er desværre langt fra de fleste forældre der har og får den mulighed, da det er en mulighed vi er nødt til at tilkæmpe os gennem omsorg, tillid, nysgerrighed, opmærksomhed og kærlighed.
Frustrationerne i forældrenes øjne er tydelige at læse – Hvad er det der sker ?– Hvorfor kommer hun ikke hjem til tiden, han vil ikke stå op om morgenen, hun kommer sammen med nogle mærkelige veninder, han hjælper aldrig til derhjemme, hun smider sit tøj alle vegne og råber ad mig når jeg siger at det roder…
Men det er faktisk muligt at forandre de store frustrationer til muligheder med god dialog og gensidig tillid – men det kræver en indsats fra begge sider.
Måske det er på tide, at der bliver skabt en ny kultur mellem forældre og børn – En kultur, hvor omsorg ikke er omklamren og servicepersonale, men en kultur med samtale og gensidig brug af ører, så vi får hele historien med, inden vi har påbegyndt at svare. Slut med at gætte på hvad den anden tænker – vi tager nemlig som regel fejl – Så helt seriøst – “Hold Mund – og hør efter !!!”
Vi har 2 ører og én mund – brug det i nævnte forhold og oplev en forskel af dimensioner.
Det er ikke særlig nemt, men med lidt hjælp og lidt ideer skulle der være basis for forandring på hjemmefronten – også i parforholdet.