– Tanker i en musikkultur-kold tid.
Jeg husker mine yngre år som barn og senere musiker som en periode med store udfordringer, masser af drømme og musikalske oplevelser med alt fra både klassisk til viser til heavy og punk til trance og rap. En smuk og bred vifte af mange forskellige udtryksformer, der alle var præget af lige dét, der optog den enkelte som artist.
Det var en tid, hvor det at spille musik, var det samme som at fortælle historier om alt hvad der optog den enkelte… Og det mest fantastiske var, at når der kom et nyt band, en ny solist, en ny lyd, en ny trend, så var der interesserede musikjournalister og radioværter, der lod sig rive med, begejstrede for musik, historierne bag og en grundlæggende glæde ved at præsentere befolkningen for den ægte kultur – for kulturen og historiernes skyld. Passionerede skrivende og talende journalister, der jagtede den gode historie om mennesker fra alle sider af det musikalske samfund. Eller måske mere korrekt – det rigtige billede af samfundet.. For i musikken blev der skrevet om både skidt og godt, der blev gennem musikken tegnet et billede af den verden vi omgav os med uden en egentlig censur eller stilisering.
Der var plads til alle typer musik og vi nød at vide noget om dem der fortalte historierne.
I Danmark er der ikke længere en fri musikkultur. Danmark har ikke fri musikjournalister siddende på publicservice radioen længere. Der er et lille udvalg der bestemmer hvilke sange der skal have spilletid og uanset hvilken del af landet, du lytter til din regionale station, er det den samme musik der spilles time efter time. Og det er ikke tilpasset dit lokalområde, der er ikke musikere fra dit område, der er kun Tordenskjolds soldater i Kejserens ny klæder og alle nuancer er slettet og glattet ud, så alting er “mainstream”. Det er et faktum, at den enkelte “musikjournalist” ikke selv har retten til at bestemme hvad han eller hun spiller af musik i de programmer de producerer.
Ikke nok med det – Der dyrkes gentagelser. Flere gange om dagen spilles de samme sange – ensformigheden skriger til himlen.
Og selv på tv, sidder vi uge efter uge, år efter år og accepterer at glo på amatører, der hverken kan det ene eller andet og forsøger at gøre dem til stjerner, når der ude i landet er de dygtigste og mest spændende originale bands, solister og komponister som har 1000 gange mere at byde på, både musikalsk, lyrisk og instrumentalistisk, nye sounds og historier fra det virkelige musikalske liv i lille bitte Danmark. Småligheden vil ingen ende tage.
I aner simpelthen ikke hvilken enorm skat i går glip af, hvor meget i bliver fastholdt i middelmådighed og rygklapperi.
I tv-udsendelserne skal der konkurreres med sange, der allerede er brugt og slidt, sange der kun kan blive kopien af en ægte original, der som oftest er gjort af et særligt stof og er fostret af en ægte musikkultur i udlandet, hvor nysgerrighed og eksperimenter har skabt en livlig musikalsk udvikling på originalitet, passion og fordybelse, hvor der i de danske medier dyrkes uoriginalitet, udygtighed og manglende interesse for andet end dårlige kopier. Det er vidst ikke ret meget andet end et forkrampet forsøg på at fastholde markedsandele og har intet med musikkultur at gøre.
Men det er da helt i orden at dyrke de dyder, som bliver præsenteret i dag – det mest groteske i dette er blot at der ikke er ret mange andre muligheder vi bliver præsenteret for – Vis mig et dansk musikprogram på national-tv (eller i det hele taget), der præsenterer levende dansk originalmusik anno 2018… – Hvor er de passionerede Hans-ottoer, Myliusser osv…?
Hvor ville det dog være stort og smukt med frie radioer, rigtige musikjournalister og nysgerrige lyttende publikummer.
I vores nabolande, Sverige, Norge, Tyskland eller for den sags skyld USA, bliver der spillet ny musik hver eneste dag, og publikum kommer til koncerter med nogle de ikke kender – blot for at få nye musikalske oplevelser – både unge og ældre.
Tro ikke på alt hvad i hører – der bliver udsendt mere end 1.500 musikalske albums i Danmark om året – hvor meget af det har du hørt i din radio eller dit tv. Jeg føler mig i hvert fald snydt over alt det jeg ikke får lov at høre.
Venligst Carsten Fabricius.