Hjerternes fest er skudt i gang og der er indbudt til et hav af sociale arrangementer, hvor vi kan deles om glæderne ved livet og med hinanden, i skolen, i institutionerne, på jobbet og i familierne.
Vi skal være glade og positive og deltage i så meget som muligt indenfor den korte tid julen varer. Og vi skal gøre hvad vi kan, for at nå så meget af det som muligt – og lidt sarkastisk kan jeg jo så tilføje – som om vi ikke har travlt nok i forvejen. Men sjovt nok så formår de fleste, at klemme lidt ekstra ind i den periode.
Men jeg kom sådan til at tænke på, at der faktisk er en stor del af det med hjerterne i julen, der også er hjerteudfordrende.
Når man er voksen og på arbejdsmarkedet, så skal mange til julefrokoster, der jo er tænkt som en rystesammen oplevelse og det er heldigvis, for mange, en skøn oplevelse med alle de gode sider, dans, dejlig mad og gode snakke. Men for andre er det lige det tidspunkt, hvor noget i livet tipper over og hvor jalousi og skilsmisse bliver aktuel, hvor utroskab kommer i mellem mennesker, der ellers skulle følges ad. Noget bliver holdt hemmeligt og betyder at parrene glider længere fra hinanden og børn kommer i klemme.
Der skal købes julegaver og der tikker den ene ønskeliste ind efter den anden og alle afspejler de både en forpligtelse og forslag. Sikken en masse at tage stilling til, hvor meget skal vi spendere på ham og hende, har vi overhovedet penge nok – og for nogle er det en fuldstændig umulighed at få økonomien til at hænge sammen – Unge på SU tager og bruger SU-lån til at betale julegaver til deres familie og søskende, blot for at leve op til normerne. Heldigvis er der også nogle, der får sagt højt at de ikke kan levere på det niveau, når de er under uddannelse, men de er presset. Og mange andre kæmper i månederne efter med underskud på budgettet.
I hjertet er der gemt en masse. Og måske netop i julen kommer tankerne, om dem der mangler, snigende ind ad bagdøren, hvor nogle af dem vi har sagt farvel til, dukker op sammen med savnet og smerten. Men heldigvis er tankerne og savnet måske netop dét, der er med til at holde dem i live og skaber indflydelse på eftertiden, hvilket jo både kan være godt og skidt.
Jeg tror nu nok, at jeg vælger, at se julen som håbets og drømmenes tid. En tid hvor vi kan bruge fantasien og ønske os hvadsomhelst. Julen er ikke kun en forbrugsfest, men den er lige nøjagtig det som den enkelte gør den til. Den er hvert år en enestående chance til at komme lidt nærmere hinanden, hvis bare vi tør.
Min datter skrev og spurgte hvad jeg ønskede mig, hvortil jeg skrev: 6 poser stolpebeton, 3 huller gravet i haven til stolperne, lægning af 12-16 fliser, måske lidt Gin og god tonicvand og derudover ønsker jeg mig nok mest at du bliver lykkelig.
Hvortil hun svarede:
Kære Far. Jeg er lykkelig 😉 – Så den er krydset af.
Glædelig Jul til jer alle.
Carsten Fabricius.