Igen kommer der nye dyre undersøgelser, der endnu engang har brugt energi på at dokumentere, at vores generelle forældreskab er ude af trit med, hvad vi alle gerne vil have.
” 6 ud af 10 forældre mener, at vi generelt hjælper vores børn for meget, med den konsekvens at vores børn bliver hjælpeløse.” Flot at 6 ud af 10 mener det, men hvad er det så, de resterende 4 af de 10 ikke kan få øje på…? Og hvad gør de 6 af de 10 så ved det…? Det er da en falliterklæring af format, da målet med enhver opvækst skal betyde og munde ud i, at vores børn er i stand til at klare alle livets udfordringer – selvstændigt. Det er nu den 3. generation af nye danskere der bliver opfostret, på en måde, hvor de på grund af den såkaldte “hjælp”, bliver frataget alle de fantastiske muligheder for at skabe deres egen succes – eller fiasko ! For begge dele er lige vigtige. Men tænk, at der hver dag gives de nye mennesker mulighed for at skabe sig fantastiske oplevelser med erfaringer på både godt og skidt, men at der dagligt bliver dem frataget livsudviklende problematikker, bragende successer og dundrende fiaskoer. “Hjælp” er et fuldstændig misforstået begreb. Det eneste de oplever er, at der render servicefolk rundt omkring dem, i form af pædagoger, lærere, forældre og andre, der velmenende snakker og snakker og overtager alle former for udfordringer og fjerne de nye menneskers naturlige nysgerrighed og eventyrlyst, der på alle måder er en betingelse for sunde menneskers overlevelsesevner. Begrebet “Hjælp” er i dagens Danmark, stort set det samme som B(j)ørnetjenster. Enhver forælder, lærer, pædagog, virksomhedsleder, har adskillige gange oplevet at stå med et af de nye mennesker og undret sig over det manglende initiativ. Men hvor pokker skal begrebet initiativ, dog komme fra, når alle under opvæksten fratager børn mulighed for at forske og brænde nalderne. Og de som endelig går i gang med noget, bliver mødt af mennesker der overtager og vil have at alting skal være enten anderledes eller bedre end det den unge præsterer i øjeblikket. Tænk at vi i et så moderne og vestligt samfund som vores, ikke kan få tid og plads til livets mange skønne fejltagelser, at vi tillader at producere tusinder og atter tusinder af handicappede mennesker uden arme og ben. Og ja det er fuldstændig rigtigt, at de børn, der bliver udfordret af livet, risikerer at dø af det…, men helt ærligt, vil jeg hellere se dem grine sig gennem det liv de får tildelt og når, end se og opleve de apatiske skabninger vi forsøger at gøre til vores bestands nye ledere, forældre, pædagoger og livsmentorer, der aldrig har lært at mestre livet med rimelighedsbetragtninger som udgangspunkt. Ikke engang een eneste time i skolen handler om familie, opvækst eller sociale færdigheder. Ikke engang daglig økonomi er på programmet. Ej heller eksisterer der timer med øvelser i samtaler og konflikthåndtering. Alle sammen ting, der er livsnødvendigheder…, men ikke engang de voksne i dette samfund, med meget få undtagelser, kan mestre de 3 afsnit med bare nogen rimelighed. Der eksisterer ikke nogle seriøse naturlige tilbud om familieudvikling og vækst, til kommende eller nuværende forældre. Der eksisterer kun tilbud, når tingene og familien er gået i krise eller krigstilstand. I min optik har jeg en oplevelse af mennesker, der alle ønsker at være værdifulde, men ikke har forstået, at værdien ikke ligger i at gøre ting for børn og andre mennesker i udvikling, men at der i høj grad er brug for at gøre tingene sammen med dem – ikke for dem – jeg gentager lige for en sikkerheds skyld: “Ikke for dem”. Det er deres liv det handler om og ikke dit. Det er ikke dig der skal lære, opleve eller blive færdig… Det er den unge… Du må, for alt i verden, ikke fratage andre mennesker muligheden for at skabe deres egen succes, ikke fratage dem muligheden for at sige “Jeg gjorde det selv !” Begrebet Hjælp skal forandres, så det ikke er synonymt med “Bjørnetjenester”, men at det synonyme i begrebet bliver “Hjælp til selvhjælp” Og for at mane alle forsøg, på at forfladige denne problematik, i jorden, vil jeg understrege, at det for mig er en selvfølge, at hvis det er et faktum, at et menneske ikke kan, har mulighed for, er i stand til eller har naturlig viden om, så er “Hjælp”, at gøre det for dem. Men det betinger, at du har spurgt dig selv, om du nu er ved at fratage dette menneske muligheden for at skabe sin egen succes. Og du kan også være sikker på, at det er en god ide, at starte med at finde ud af, om det menneske du ønsker at hjælpe, overhovedet er interesseret i din deltagelse i den aktuelle situation. Husk, at du ikke kan flytte så meget som et komma, i et andet menneskes kontekst, uden at have fået tilladelse til at gøre det – alt andet er at sidestille med et overgreb. Jeg kan i al hemmlighed afsløre, at de børn, der lever i bjørnetjenesternes paradis er meget triste og vrede børn, der føler sig utilstrækkelige og uden selvværd. Mon ikke vi alle ville få langt mere ud af, at stoppe overgreb og bjørnetjenester, så alle der har brug for det, kan få “Hjælp”. At vi fremover uddanner vores nye mennesker til at være aktive, nysgerrige, videbegærlige, ansvarlige, initiativrige, livsglade, konfliktparate, familiebevidste, socialtforstående individer.