I mit job får jeg ind imellem nogle fantastiske spørgsmål, som alle kræver ekstraordinær omtanke. Jeg vil dele et af disse spørgsmål med jer, da jeg synes det er et vigtigt og aktuelt spørgsmål. Spørgsmålet lyder som følger.
“Hej Carsten. Jeg skulle spørge fra en ven, og jeg håber du kan besvare det? Hvornår skal man fortælle sine børn at julemanden ikke findes… Og hvordan gør man det??”
Jeg synes jo at det er et vildt godt spørgsmål, der kommer op i mange forældres tanker i løbet af nogle år.
Vi går hvert år højt op i, at vores børn skal til julestue, lave julepynt og honninghjerter, have sprællejulemand og en julesok hængende, så Julemanden kan komme forbi i løbet af natten og putte lidt guf eller en gave i sokken. Voksne mennesker, kravler op på loftet i børnenes påsyn og sætter risengrøden derop. Og vupti – næste morgen er den væk. Men findes julemanden ikke…?
Hvert år, allerede i oktober dukker de første invitationer op, der fortæller om julens komme, om nissernes indtog i hjemmet, i katalogerne og på gader og stræder. Billeder og tegninger af en stor velnæret ældre hvidhåret herre med varme øjne og rar stemme. Et billede af en givende skabning, der opfordrer til samværd og nærhed i menneskeskikkelse.
Jeg synes ærlig talt, at det er nødvendigt at se lidt sidelæns på det her spørgsmål. Og det er da meget muligt, at voksne er helt og aldeles overbeviste og enige om, at denne karikerede statuette og symbolske julefigur ikke eksisterer, men for mig er det sådan her.
Jeg tror på Julemanden – og at du aldrig skal fortælle dine børn at han ikke findes og skam får den der gør.
Men det ændrer da ikke på at de selv finder ud af det og da vi jo skal være ærlige, må du nøjes med ikke, at sige dem imod. Måske gå så langt, som til at sige, at du selv tror på, at nisserne, de må frækkerter, eksisterer, men at ham den store julemanden jo nok er lidt karikeret – Men ændrer det på, at det er en dejlig tankegang, at alle verdens børn og barnlige sjæle har noget at være eventyrligt fælles om.
Det er vigtigt at blive ved med, at “lege med” på julen, på nissernes eksistens og lade fantasien få lov at eksistere helt ind i voksenlivet. At lade de små glade, frække, drillesyge, magiske væsener få lov at eksistere og udrette mirakler.
At lære vores børn, at livet også består af fantasi og tro, er det vildeste og dejligste der kan eksistere i de smukke øjeblikke. At vedblive med at lade din legesyge fantasi skubbe til den nysgerrige tankegang og udvikle glade og fantasifulde mennesker.
Uden min fantasi, ville jeg aldrig have modet og lysten til at gå på jagt efter den næste klang og tone i min nye melodi på mit instrument eller i mit liv.
Lad julen fylde og fantasien leve.
Glædelig jul til alle i Nissernes eventyrlige land fra Guitarnissen Carsten.
