Hvor mange gange om ugen siger du “ja” til noget, du ikke har lyst eller tid til?
Mange af os har svært ved at udtale det lille ord, “nej”, med det resultat, at vi går til møder vi ikke orker, ordner ting for vennerne selvom vi ikke gider eller har tiden, og påtager os opgaver, som chefen selv burde udføre. Så det ville være skønt at lære at sige det lille ord højt og tydeligt.
Men det viser sig som regel, at være nemmere i nogle situationer, end andre.
At vælge mellem ja eller nej, når det ringer på døren og en velgørende organisation vil slå dig for dine mønter, så kan du vælge imellem at være et “egoistisk ondt” menneske og sige nej og lukke døren eller give lidt mønt til nogle der trænger. Umiddelbart nemt, men hvad hvis det er én du kender, der står og rasler med bøssen og du egentlig ikke synes om formålet… Hvordan er det så..
En festlig invitation, som jeg egentlig har glædet mig til, men på dagen kan jeg mærke, at jeg har brug for at være hjemme med mine børn og har lyst til at melde afbud, selvom jeg har sagt ja. At melde sig syg er eneste mulighed, ellers melder man jo ikke fra til en sammenkomst et par timer før – men jeg hader at lyve…
Hvis jeg siger nej til noget, hvad skal min begrundelse så være? For man siger jo ikke bare nej, vel? Man skal ligesom komme med en undskyldning, og jeg kan ikke finde en… Eller skal man nu det…?
Hvorfor er “nej” så svært? Fordi man er bange for at såre en, der er lige så blød, som en selv?
Der er et bogstav mere i nej end i ja. Er det mon derfor det er sværere at udtale? 🙂
Når vi bliver bedt om noget, siger de færreste bare ”Nej”.
Dels vil vi gerne bevare vores sociale relationer, dels er vi så venligt anlagte, at vi gerne vil bevare den andens anseelse. Derfor er et nej ofte efterfulgt af en sætning, med en forklaring.
Og nogle gange endda en hvid løgn. Og svaret ”Nej tak, den dag er jeg forhindret.” kan sagtens indeholde, at jeg er forhindret fordi jeg ikke har lyst!”
Vi er generelt bange for de blottede situationer, hvor vi skal være helt ærlige. Og her er det nogle gange “lettere” at komme med en hvid løgn, end at skulle gå helt ind i, at man ikke har lyst til at gå til en fødselsdag, fordi man lige for tiden er rigtig træt af fødselaren, er optaget af en flytning eller af at skulle læse til eksamen”.
Jeg græmmes stadig over en situation, hvor en skoleleder sad overfor en ung mand, der skulle bortvises, hvor skolelederen brugte udtrykket: “jeg vil være så ærlig som det nu er muligt i denne situation” – det betød i praksis at den unge aldrig fik at vide hvad der i virkeligheden var problemet. Han havde brug for sandheden for at kunne komme ordentligt videre og blive bedre fremadrettet, men denne form for bedrag kom han til at leve videre med – det endte med en løgn og mangel på forståelse.
Må man så lyve, når man skal sige nej til noget, må mit svar blive: ”Nej”. Men selvfølgelig kan det være ubehageligt for den anden, hvis du siger sandheden, men omvendt, hvis du lyver, så udskyder du jo bare situationen til næste gang, du bliver konfronteret med det samme spørgsmål eller de opdager at du lavede “ingenting” i deres optik. Og du er i øvrigt ikke tro mod dig selv – eller andre.
Så se det som den smukkeste konflikt, hvor du kan få ryddet op i det, der er svært, og måske får sagt fra over for noget eller en person, som du i virkeligheden ikke bryder dig om eller noget du ikke ønsker at være deltager i. Et valg som gør dig godt inden i på lang sigt.
Det store spørgsmål er så “Hvordan siger man så “nej”, på en måde du kan blive tilpas med…?”
Du kan anerkende det gode i henvendelsen, ved f.eks. at sige ”Tak, det er rigtig sødt af dig at tænke på mig i den forbindelse, men lige for tiden har jeg brug for at tage mig af noget andet.” Og det kan jo være rigtig svært, men – Velkommen til livet!
Mange af os lider af det jeg kalder “hensyns-betændelse”, og selvfølgelig skal du opføre dig ordentligt over for andre, men du skal også tage hensyn til dig selv og dine nærmeste.”
Jeg bruger begrebet ”Den Nødvendige Egoisme” – og det har umiddelbart en negativ klang, men så vend den lige en omgang og sig til dig selv, at hvis ikke du tager dig af dig selv, hvordan vil du så have overskud til at tage dig af dem og det, du elsker?
Hvis du lyver, er du både uærlig over for den du taler med og over for dig selv. Den største respekt du kan udvise, er at være ærlig.
Og så ved folk også, hvor de har dig, og så ved de, at hvis du siger ja til noget, så mener du det, og så kan du gå til opgaven eller festen eller hvad det er, med gnist og begejstring.”
Vi har alle et ekstra travlt liv med alle de krav, der stilles til os i hverdagen og jeg tror på, at det kun kan blive bedre og mere trygt ved at vi bliver bedre til at mærke efter, om vi har lyst til det vi bliver bedt om. Og derved bedre til at sige “nej”.
Hvis ikke man passer på sig selv, kan man ikke være nærværende over for andre – og så føles det måske ikke så slemt at være “egoist”.
Samtidig skal du huske, at man godt nogle gange må sige ja til noget man ikke orker, simpelthen fordi man selv også bliver glad, hvis folk vil hjælpe.
…Og helt ærligt, så er der jo ikke nogen, der oprigtigt synes det er vildt fedt at flytte for en, vel? Men alting skal jo vægtes og tages i betragtning.
Og helt enkelt – Alle kan snildt lære at sige “Nej” på en måde de kan være tilpas med. God fornøjelse.
Carsten Fabricius.