Det fede sociale liv?

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Ipad og pc er kommet for at blive – og det tror jeg at vi er mange der er rigtig glade for. Der har virkelig fundet en væsentlig effektivisering sted gennem de sidste mange år, som udviklingen af de digitale maskiner har bidraget genialt og effektivt til. Nu kan vi tænde og slukke for lyset i hele huset, sætte støvsugeren i gang – og tjekke på overvågningen om den gør det (samtidig med at vil lige kan se hvad børnene laver af unoder) og så kan vi følge med i alle andres liv på net-avisen, Facebook, Instagram, og se fjernsyn mod at betale lidt mønt til udbyderne.

Og i takt med udviklingen af maskinerne findes der flere og flere anvendelsesmuligheder for den fantastiske teknologi, skypemøder, studiekredse, fjernundervisning, spilletjenester, indkøb, børnepasning… Hvor sidstnævnte i dag er mere reglen end undtagelsen…

Vi er nu så effektive, at hvis ikke det var fordi sult og tørst er en del af at overleve, så ville vi alle kunne gro fast uden at behøve rejse os fra sofa eller seng, med de små vidundere i hånden.

Vi kan faktisk leve vores liv gennem de små vidundere – vi behøver ikke at tilpasse os noget som helst – okay måske i små korte sekvenser, når nogen bestemmer at vi skal flytte os uden for vores dør. Og når vi havner derude – puha – så møder vi det, som nogle kalder virkeligheden – en grim størrelse, der kalder på kompetencer som orden, venlighed, ærlighed, hensyn, øjenkontakt, opmærksomhed, samtale – alt sammen noget, der ikke er en del af den digitale verden… Som kun Peter Schrøder, i fordums tid, kunne sige det “Det Fandme Uhyggeligt !!!”

Skønne børn vi efterhånden får lavet – Små mennesker overladt til sig selv og en lille dum skærm, hvor hele deres verden udspiller sig og kan slukkes for, når det ikke lige går som de har lyst til.. At se mennesker stå foran udfordringer, der med strakt finger står og forsøger at slide som på en Ipad, og vender ryggen til, for at komme videre til næste side uden krav – Zapp….!

En verden hvor ungerne må forvente at der er 50 procent chance for at de ikke skal blive sammen med deres forældre, da ikke engang de kan finde ud af at tale sammen – man skal jo helst ikke knytte sig til noget eller nogen – men Ipadden – den virker hver gang – og hvad pokker – dér er der jo ikke nogen der stille krav eller har forventninger. En laaangt bedre verden – Ligesom den app, der blev lavet for en del år siden “Second Life”, hvor du kan få lige det liv du ønsker dig – uden at lave andet end at sidde og gemme dig bag skærmen… Du kan være slank, løbe maraton, passe børn, spise og du behøver ikke rydde op, ordne have eller vaske trapper – eller stå op om morgenen og gå på job – eller være nærværende med dit barn når de er vågne – næhnej – “Ipaddebørnene” er nu dem vi har fået ind i voksengenerationen – og de finder på alle mulige undskyldninger for ikke at være ansvarlige, nærværende og sociale væsener. Og så smiler de, mand og kone, helt vildt og ser overlykkelige ud i en LeoVegas reklame, hvor de står med hver deres spilapp, som optager dem og holder dem fra verden udenfor og siger “livet er dejligt” – trist, trist, trist…

Når jeg observerer den menneskelige adfærd i både det private og offentlige rum, så bliver jeg bare så trist… Selv de unge par sidder ved siden af hinanden og smsér eller snapper med hinanden – og kører deres kommunikation uden at se hinanden i øjnene – stiller personlige og dybe spørgsmål uden at se på hinanden…, der er sgu da ikke noget at sige til, at depression og stress hører til hverdagens orden.

Skal vi virkelig fortsætte med at lade den udvikling have styringen – eller vil du satse på at lære dine omgivelser noget andet…. f. eks. frisk luft, snak og nærvær, hvor der ikke kan “zappes”.

Må sommeren blive god og lang 🙂