Der findes ingen mulighed for at vente på at blive klar…
Klar bliver man når man arbejder målrettet og koncentreret med de smerter som livet indeholder – og bliver ved -og ved -og ved og ved til det forandrer sig. Bliver ved med at bruge dine eksisterende muligheder – ikke fantomer og luftkasteller.
Og hvis ikke du kan føle dig klar og bider tænderne sammen, med mig – din hjælper, som du selv har valgt, som du med 100% sikkerhed ved, ønsker dig det allerbedste liv, så kommer du ikke nogle vegne alligevel.
Du bliver nødt til at forstå, at du helt sikkert ikke kan give andre mennesker skylden for at du er sur eller ked af det…, for du vælger selv, hvor meget det skal betyde og hvem du omgiver dig med, når nogen gør noget du ikke bryder dig om.
At flytte sig har to vigtige vinkler – at flytte sig fysisk og mentalt.
Der er ikke nogle der kan “få” hjælp. Glem det – det er ikke en mulighed. Og jo – selvfølgelig kan ambulancen komme – men det er ikke det jeg taler om.
Hjælp er noget man “tager” ved at deltage, hoppe og springe, grine og græde og gøre det som hjælperen kommer frem til, SAMMEN med dig, og finder det der skal gøres eller prøves – og så gør du det… – også selvom det er både svært – og ubehageligt – og grænseoverskridende…..
At “tage” hjælp betyder at du forpligter og beslutter dig til at gøre noget andet end du selv ville gøre -og gøre det uanset hvad.
Det betyder også, at du skal vælge at være sammen med mennesker, der er gode for dig – og som står for de gode ting i livet – helt ind i hjertet og ikke kun i munden.
Mennesker der tror på kærlighed, ærlighed og følelser – også når det kræver en indsats og indeholder smerte.
Forandring kommer kun fra dig selv og gennem ægte gode ærlige menneskers bidrag, uden løgne, kriminalitet, trusler og stoffer, hash og vold – både det fysiske og verbale tæller.
Min holdning er at du – som siger at du har brug for hjælp – ofte er frygtelig bange for at lykkes, da der så vil blive stillet yderligere krav til dig – og som det ser ud lige i dette øjeblik, virker det uforståeligt og uoverskueligt, når du har brug for hjælp.
Men havde du ikke brug for hjælp, så er det jo fordi du selv fandt den brugbare vej. Stop din modstand og lad tilliden til din selvvalgte hjælper sejre og ræk din hånd og lad dig føre gennem krattet, til du kommer ud på en bedre vej at følge.
Det er umådelig svært som hjælper at se på, at du ikke griber de ægte kæmpe muligheder du har, eller kun går halvdelen af den vej der er brug for.
Som hjælper, lærer, mentor, ven, chef, forælder, må vi blive insisterende på, at vi skal stille krav til vores medmennesker – og samtidig stoppe vores konstante, ”du skal ikke bestemme over mig” agtige opførsel.
Hvis du vil bestemme hvilken vej du skal gå, så har du ikke brug for hjælp.
Jeg sender dig, der har brug for hjælp, de bedste tanker og ønsker dig alt det bedste – men lad være at misbruge mig.
Knus fra din hjælper.