Der er jo ikke noget så livsbekræftende som at blive vidne til at et nyt liv opstår, at se og mærke hvordan en kvindes ydre langsomt og sikkert udvider sig til at give plads til det voksende lille nye menneske, at se omgivelsernes fantastiske reaktion og glæde ved at se, at et barn er på vej til verden.
Og det er en tid, der sætter forandringer på rigtig mange fronter i perspektiv. Et perspektiv, hvor man er gået hele vejen og har lavet en erklæring om, at “VI” er gravide. Altså både kvinden og manden. Det er ualmindelig smukt, at vi på den måde har kunnet binde dette fælles bånd. Og jeg er da ikke i tvivl om, at det er et stærkt ønske fra både manden og kvindens side, at være repræsentanter for den holdning.
Men ærligt talt, så er det, set gennem mit virke, en næste urimelig opgave at leve op til denne erklæring for både mænd og kvinder, for når sandheden skal frem, så er kvinder stadig fra Venus og mænd fra Mars – Og hvor er det dog dejligt.
Kvinden kan mærke en fysisk udvikling, helt fra det øjeblik hvor kroppen bliver klar over, at et nyt liv er opstået og hele systemet sættes i gang, for at fostre dette ny liv. Der kan ses, mærkes og føles en masse konkrete forandringer i krop og psyke, der udvikler sig over en stor del af et år…. Men hos manden sker der intet – absolut intet – BUM.
Stop nu det der pjat med at sige “Vi er gravide” – Vel er i ej !!! – Kvinden er gravid – Og manden venter på et barn !!! Det er virkeligheden og den er indiskutabel. Og enhver mand der ikke har børn i forvejen er overladt til en kvindes formidling af graviditet, hvor han ikke har en eneste hormonel indikation på, at der skal ske noget fuldstændig livsomvæltende – han er stadig den samme som han var for 9 mdr. siden.
Det er kvinden så absolut ikke.
Så kom nu drenge – det er da på tide at i tager førertrøjen på og fastholder, at en mand skal forberede sig mandigt og ikke kvindeligt. Mænd synes jo også at det er et eventyr der skal til at begynde, men det skal gribes noget anderledes end det gribes af kvinder. Mænd skal da også “vokse” med kvindens graviditet.
Der er udsigt til, at der fra den ene dag til den anden er ødelagt nattesøvn, et hav af nye krav, ændret seksualitet, konkurrence om omsorgen, opmærksomheden og ofte fratagelse af 1.pladsen i kvindens liv.
Og det erjo helt som det skal være – sådan er det jo – men det ændrer ikke på, at der er så meget som mænd burde vide, men ikke ved, når det under det meste af graviditet handler om barnet, tøj, morgenkvalme, autostol og babyalarmer, fødslen og veer.
Mænd kan faktisk en hel masse, der både fysisk og psykisk kan forberede en fantastisk skabelse af en ny familie eller familieforøgelse. Men det vil måske kræve at mænd tager ansvar for at træde ud af “Vi er gravide”-rollen og tager en “Jeg skal være familie/far”-rolle på sig og opsøger noget “Jeg skal være far-forberedelse”, der kan distancere sig lidt fra “Fødselsforberedelse”, der i min optik er virkelig vigtig, men mænd skal også have noget der kun drejer sig om deres ny rolle i tilværelsen. Far og familyman.
Alt alt for mange småbørnsfamilier går i opløsning med bristede forventninger, triste hverdage, misforståelser og manglende forståelse – og der skal ikke ret meget til for at lave om på det mønster – og manden har en meget stor del af ansvaret for at det kan lykkes. Det er ikke nok at gå og sparke dæk eller drikke rødvin, når der skal bygges om i livet.
Mænd er ikke gravide ! – Men de kan lave børn og familie.