Jeg havde været på Kaptajn Morgan og optræde med mit gamle bluesband og var lige blevet færdig med at tømme bilen kl. 4 om morgenen – anlægget skulle jo pakkes ud – en yngre udgave af mig var temmelig træt – det er godt 25 år siden – og jeg kigge lige til min sovende datter på 7, inden jeg kastede mig svedig og udmattet ned i sengen ved siden af min højgravide kone. Jeg tror jeg faldt i søvn da jeg landede på madrassen.
Men jeg skulle kun nå få lov at ligge der i ganske få øjeblikke, da jeg resolut blev vækket af Henriette, der synes at hun havde det vildt underligt – hun havde altså veer, så nu skulle jeg op.
Holddaheltop nogle små trætte øjne, der blev meget store ret hurtigt.
Ned og vække min store datter og fortælle hende ”at det var nu” – og hun synes det var rigtig spændende. Hun havde fulgt med hele vejen og synes det med et barn i maven var noget af det mest fantastiske i hele verden, talte tid mellem veerne og alt det der pludselig skete – men hvem gør ikke det. Men for hende var dette øjeblik noget ganske særligt, der ville udvikle sig over de næste mange år. Hun ville være jordemoder. Vi smilede og synes det lød sjovt.
Hun blev afleveret til Farmor og Farfar og kom på fødegangen om aftenen, da det hele var vel overstået og skulle sidde med sin lillesøster for første gang. Et stort øjeblik at se en baby, der kun var en time gammel.
Nogle år senere kom der en søster mere og endnu nogle år senere kom så det afgørende vilde puf, der skulle få den helt afgørende betydning for hende – Hun var med til sin tredje søsters fødsel, der foregik hjemme i vores stue i Sorø – midt på gulvet stod der et stort 1000 liters badekar.
En skøn og tålmodig jordemoder var til stede og min store datter fik lov at være med og følge alt – fra start til slut. Hendes nysgerrighed lignede den jeg kendte fra mig selv, da jeg prøvede min mors første guitar, jeg var 10 år – og det var vidst kun mig, der brugte guitaren efterfølgende. Jeg fik det der specielle glimt i øjet, en særlig indadvendt attitude, en fordybet koncentration og en optagethed, der kun ses når man er blevet bidt for alvor.
Hele processen var meget smuk og spændende og jeg tror, at det var lige nøjagtig det udtryk, jeg så hos hende den dag for næsten 25 år siden. For alvor ramt af en interesse eller nærmere en passion.
For nogle dage siden modtog jeg et gammelt billede, hvor hun står ved siden af det store badekar med et strålende blik, hvor min yngste lige var kommet op af vandet – og med billedet, en invitation til at spise kage, netop i eftermiddag for at fejre, at den lange rejse nu er afsluttet og hun skal stå på egne ben som nybagt Jordemoder.
Hun nåede sit mål. Og undervejs har jeg haft lejlighed til at se og høre på hendes passions udvikling, begejstringen og det rebelske der skal ske af ændringer, nu hvor det er hende, der skal være hjælperen til forældrene og de nye liv.
Glæd jer, hver eneste dag, over at se jeres børn fordybe sig, eksperimentere, lade sig fascinere og finde deres retning og støt dem hele vejen, indtil de en dag har fundet deres rette hylde.
Det startede for næsten 25 år siden – husk at ting og forandring tager tid – Det er ikke for sjov at vi bruger udtrykket ”Rom blev ikke bygget på én dag”.
Og nu vil jeg tage på besøg og få (jorde)moderkage J
Venlig hilsen Carsten Fabricius.