HORISONTAL OG VERTIKAL TÆNKNING – Et statusværktøj ?

 

At være i et liv, består jo af mange forskellige faser, hvor en række af opdagelser, udfordringer og overlevelse skal gennemgås. Hver eneste dag er en udfordring for alle mennesker på den ene eller den anden måde. Lige fra babystadiet vil der være en række udfordringer og opgaver der skal tages stilling til og på alle måder vil det være overlevelse som primært udgangspunkt, hvor kvaliteten af overlevelsen vurderes af det enkelte menneske.

Hvert eneste menneske skal skabe sin egen balance for at føle sig tilpas.

Denne tilpashed eller tilpassethed kan i mange tilfælde være betinget af omgivelser og andre menneskers tilværelse og tilstand, hvilket altid vil komplicere den enkeltes tilpashed og plads i tilværelsen.

Jo større mængde af tilpassethed og tilpashed, der er betinget af andre end personen selv, jo større muligheder er der for, at ting vil mislykkes, da mulighederne for at mislykkes er proportional med mængden af betingelser. Jo flere der har indflydelse på dit resultat, jo flere kan fejle på vejen til resultatet. Dermed skabes der grobund for utilpashed.

I det daglige vil et menneske, der er i gang med et arbejdsliv, have en hel række af opgaver foran sig på mange forskellige planer.

Der vil være den daglige trummerum, med alt lige fra at børste sine tænder til aftaler på arbejdet.

Hvis vi antager at et menneske starter sin dag klokken halv syv om morgenen, hvor vækkeuret ringer og der herfra skal sættes i gang med livet i et døgn, vil dette døgn indeholde mange tusinde beslutninger og navigationer.

Med dette mener jeg, at fra det øjeblik vækkeuret ringer skal den første reaktion være, sluk / udsæt / glem det / overhør det / glad/ sur/ utilpas/ tilpas / ben og arme / alene eller flere / frisk/ udhvilet / søvnig…. Alene i dét øjeblik vil der være beslutninger og overvejelser af meget forskellig karakter, helt afhængig af hvordan det enkelte menneske lever og hvilken tilstand han eller hun befinder sig i… Og i løbet af et døgn vil der være alle mulige betragtninger og vurderinger, der skal bearbejdes. Og samtidig tages der i disse vurderinger og beslutninger en række hensyn, samt forskellige betingelser og forudsætninger med i betragtningerne, som er opstået gennem kontakten til de øvrige vigtige personer, der har indflydelse på vores liv.

I manges liv, er alle de vågne timer fyldt fuldstændig op med denne type af aktiviteter og det kan blive vanskeligt at indsætte nye eller fremmede tanker ind i dagsordenen, hvilket for nogle betyder, at der hele tiden skues fremad – hvad skal jeg nå / have gjort / tandlæge/ bad / fødselsdag / mor kommer til middag / er træt af min mand / skal huske at bestille kontorartikler / MUS-samtalen / ringe veninde / betale regninger / hente Oliver fra børnehaven / købe opvaskemaskinesalt…

Vores liv ligger hele tiden fremadrettet… Horisontal tænkning… og hvis ikke der kan blive plads til at sætte nye punkter ind i vores horisontale daglige liv, vil det ikke blive muligt at sætte sig ned en time og foretage sig noget så simpelt som at gøre status over ”hvor er jeg lige nu i mit liv”.

At stille sig selv spørgsmålet “Hvor står jeg lige nu ?” er lige præcis det der skal til i begrebet om Vertikal tænkning.

Billedligt talt, så sæt en stor mur op, der ikke tillader passage – ingen fremad-skuen – al fremtidig aktivitet skal sættes på øjeblikkelig standby – Ikke et eneste ord om noget, der allerede er aftalt eller besluttet. STOP.

I princippet kan man sige, at hele den fremtidige kalender er slettet og at denne kalender skal genskabes i det billede, der fremkommer efter at du er nået igennem den Vertikale tænkning og afslutning.

Under den Vertikale tænkeproces må der kun observeres på nuet, men også gerne bagud med kritisk status over livets nuværende følelser og kigges tilbage på, hvad der er godt og skidt, om det jeg kan se eller fornemme… Et øjebliksbillede med fokus på fakta, nuancer og facetter af din tilværelse nu og her. Det er “statusopgørelsen” der er tale om – Hvad skal du beholde på lageret og hvad skal kasseres.

Med din opmærksomhed rettet indad i det ”faktuelle nu”, det “nu” du aktuelt har placeret dig i, retter du din opmærksomhed mod dét du har tilladt er sket, både følelsesmæssigt, i forholdet, arbejdsliv, venskaber eller hvad der nu er en del af dit aktuelle liv og det bliver her og nu, udsat for et grundigt personligt eftersyn, med henblik på at skabe en ”statusrapport”, for at se dig selv i spejlet og skabe en eftertanke, der kan munde ud i beslutninger om forandring, fastholdelse, udfordringer, muligheder eller andet der kan kommer ud af, at sidde i den personlige private vertikale tænkning. Tilpashed eller mangel på samme vurderes seriøst og højaktuelt. Der skabes nye beslutninger.

At give sig selv plads og rum til den vertikale tænkning, kan give en afslutning, der indebærer, at du laver hele den fremtidige kalender om – at din horisont dermed forandrer sig drastisk og dramatisk, men da bestemt også at den bliver bevaret fordi du nu har kunnet konstatere, at du er yderst tilfreds med hvordan den ser ud. Om ikke andet, så måske for den næste periode, da der kan være konstateret nødvendigheder eller kompromisser, som du vælger at indgå, for at nå dine helt egne aktuelle mål og beslutninger, som nu er tjekket efter i den vertikale tænkning.

Forskellen for et menneske der tager denne “timeout” er, at med den vertikale tænknings rum, bliver det dine definerede valg, der afgør fortsættelsen i din tilværelse, hvor den konstante, almindelige dagligdags horisontale tænkning kan skabe en ”halsen efter” alting, uden en gennemtænkt og valgt grundfølelse af tilpashed – også selv om den er tilpasset med en mængde af utilpashed og måske endda betinget af andres indflydelse eller begrænsninger. Men disse tilpasninger vil ofte være bedre at se i øjnene, når det er beslutninger, der er valgt og personligt taget stilling til.

Den vertikale tænkning kan være et yderst velvalgt værktøj, at benytte til både egen og en klients afklaring. De fleste stressrelaterede problematikker bliver yderst synlige ved brug af den vertikale tænkning. Der kan derfor være seriøst brug for en professionel samtalepartner til lige netop denne opgave.

Når vi tillader at betragte livet med denne tænkning som udgangspunkt, skabes der mulighed for en grundlæggende anerkendelse af, at det ikke nødvendigvis er det vi har “lyst til”  eller det vi har “brug for” – og omvendt.

Når jeg møder forældre, der f.eks. taler om, at de gerne vil have hjælp til, et bedre forhold til deres børn, er et par af de udtalelser der oftest høres:

”Jeg vil så gerne have et bedre forholde til mine børn, men jeg synes det er så svært at få tid til det…”, eller sagt mere direkte ”Jeg har ikke tid nok til mine børn…”

Så bliver mit svar ”Jeg kan ikke hjælpe dig med at få et bedre forhold til dine børn, hvis ikke du har, eller tager dig tid”.

Den Vertikale tænkning handler om at perspektivere og prioritere væsentligt fra uvæsentligt i en tilværelse og dermed ommøblere eventuelle livsvalg og rækkefølger.

Og hvis du er enig i min tese om den vertikale tænkning, vil du være parat til og måske ligefrem finde det nødvendigt, at stille det simple spørgsmål: Hvordan har vi to det egentligt med hinanden som – kæreste, kollega, ven, forælder eller…

Det er den vertikale tænkning, der afgør det videre forløb i et liv – Den vertikale tænkning er et ”stop-op”, hvor der laves en klar status og muligvis en ny “to do”-liste.