“TILBAGE TIL RUMMET”

 

Prøv at være med på dette lille eksperiment…!

Tag nu en beslutning om, at du i de næste 20 sekunder vil sidde helt stille i det rum du befinder dig i og intet foretage dig.

Begynd nu…!

1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20..

 

Hvad skete der…?

For mig skete der dette, at jeg hørte en radio i baggrunden, jeg lagde mærke til, at her var lidt mørkt i rummet, at der kørte en blæser i et bad, at akvariet boblede og at der kørte en bil forbi uden for, at jeg er alene… Og at jeg tænker på, hvor spændende det ville være, at vide hvad andre mennesker kommer til at opleve, når de læser lige netop denne del.

Så hvad skal du nu bruge det til ?

Du skal bruge det til at lære at benytte dig af begrebet ”Det nuværende øjeblik” og dermed anerkende hændelsers indflydelse og indvirkning på din dagligdag. Det vil give dig muligheden for, at komme tilbage til lige præcis “dertil” – hvor et betydningsfuldt øjeblik skal kigges på en gang til.

“Et nuværende øjeblik” er forskellige længder og indeholder altid lige præcis din oplevelse sådan som du husker og ser det.

Lad mig uddybe.

I en samtale, kan der meget nemt være så mange informationer, at der vil være en del af de registreringer og observationer du har gjort dig, som du ikke kan nå at forbinde til den igangværende samtale. Du kan måske være blevet distraheret af en anden tanke, du kan have mistet koncentrationen eller måske bare ikke bidt mærke i et vigtigt ord.

Men i løbet af samtalen vil du altid nå, at registrere langt mere end du selv er klar over. Det vil du opdage, når du efterfølgende, i fred og ro, gennemgår samtalen i tankerne.

Her kan der pludselig dukke nogle oplysninger op, en udtalelse du ikke har vægtet som interessant, som pludselig skaber fornyet eftertanke og undren, eller blot en lille tvivl.

Der kan være gået en dag, en time, et år – det er for så vidt ligegyldigt.

Men hvis denne eftertanke efterlader dig med spørgsmål, kan du jo begynde at gætte på, hvad der mentes eller ønskes eller…. Men der er kun én, der kender svaret på disse tanker – og det er ikke dig – men du har mulighed for at finde ud af det, ved hjælp af “dit nuværende øjeblik”

Derfor må du ”komme tilbage til rummet” – opsøge den involverede, og genskabe din historie sammen med den eller de involverede, ved hjælp af “det nuværende øjeblik” fra den gang.

Et andet eksempel på hvordan nogle oplever at “komme tilbage til rummet”, men i en noget mere drastisk version er PTSD-lignende oplevelser, hvor man kan forestille sig et menneske der har været udsat for en bilulykke og har oplevet et voldsomt sammenstød med en anden bil.

Det er ikke uden grund, at filmmagerne laver en sådan hændelse i slow-motion, da det er et faktum, at mennesker der har været i denne situation, i nogle tilfælde genoplever, de ganske få sekunder det tager at ramme den anden bil, i et slow-motion, hvor det viser sig, at der er registreret så uhyggelig mange detaljer, at den ulykkelige scene pludselig varer rigtig mange gange længere i hukommelsen, fordi det viser sig, at der er så mange indtryk, som har sat sig fast på nethinden uden at man umiddelbart er klar over det. Disse skal selvfølgelig bearbejdes under genkaldelsen og terapi efterfølgende.

Jeg bruger meget begrebet ”at komme tilbage til rummet”, som en vigtig del af nysgerrighedens værktøj, hvor det bruges til at afklare misforståelser, lave rettelser, eller be- og afkræfte forestillinger.

I dagligdagen er der rigtig mange episoder og hændelser, som forsvinder ud i den blå luft uden at vi får handlet eller reageret på dem – på trods af, at vi måske gerne ville. Og de har det desværre med at sætte sig som små irriterende prikker på samværet med dem det handler om, hvilket ofte kan være med til, at der lægges ufrivillig afstand til den eller de personer det handler om.

Med andre ord – der kommer noget imellem jer.

Den distance det bringer med sig, er ofte meget uhensigtsmæssig og derfor er det en god idé at “Komme tilbage til rummet” – Så derfor er det store spørgsmål – hvordan kan du gøre det ?

Først og fremmest skal du skabe kontakt til den det handler om og sørge for at han har tid til at tale med dig, at han byder dig velkommen, at du sikrer dig, at du har tilladelse til at komme indenfor. Det er væsentligt at du har hans fulde opmærksomhed, da han skal være klar til at lytte til dig når du skal i dialog om noget, der er vigtigt for dig. – (Hvis ikke du har den fulde opmærksomhed, så falder det hele til jorden og du skal begynde forfra – Men det kan du til gengæld også gøre, hvis du skulle kikse den første eller anden gang – det er aldrig for sent.)

Når du føler at der er åbent og klart til dialog, skal du genetablere “dit nuværende øjeblik” ved at etablere scenen som den var “dengang” – “Kan du huske at vi for et år siden sad ved siden af hinanden i Hobro, på en bænk, hvor solen skinnende, der var en masse duer, der var udrykning i baggrunden, du rørte ved min hånd, der duftede af kokosolie…..”

Som du kan se, så benytter jeg alle de mulige dufte, lyde, placering osv. til at få hans tanker til et komme derhen, hvor vi var og får genetableret “lige den scene” vi sammen har været i… – og når jeg kan se og høre at vi stort set er det samme sted, så kan jeg fortsætte…”…. lige der sagde du noget i retning af, at du synes at jeg var irriterende og frastødende, hvilket jeg har tænkt over meget længe, og jeg har brug for at vide, om det rent faktisk stadig forholder sig sådan for dig i forhold til mig ?” …og lige her, er du nu kommet tilbage til rummet som var betydningsfuldt for dig og fået mulighed for en aflevering af en tanke eller måske få ryddet en misforståelse af vejen eller fået bekræftet, at der stadig er noget i mellem jer, som skal rodes lidt rundt eller videre i.

Som udgangspunkt er det uendelig ligegyldigt om det foregik for en måned siden, en time siden, eller når som helst. Det var dette du skulle bruge dine 20 sekunder til, så du nu kan forstå at bruge “det oplevede øjebliks sekunder” til at beskrive scenen du oplevede, på det tidspunkt som din henvendelse drejer sig om. Du skal egentlig “bare” sætte scenen igen, så den du taler med kan genkende den, med lyde, dufte, farver, stemning og sted. Du skal derfor huske at fortælle at det er meget betydningsfuldt for dig, at få lov til at fortælle om noget der berører dig og få lov til at dele dette igen. Og som det altid skal være i vigtige øjeblikke, så skal du sørge for at du har fået tilladelse til at bruge hans tid, så du herefter kan fortsætte med at gå dybere ind i “øjeblikket af betydning.”

Emnet du spørger om, eller vil fortælle om er helt op til dine tanker – der er ikke nogle begrænsninger. Som et par eksempler, kan jeg sige: “Jeg har brug for at fortælle dig, at jeg ikke talte sandt…”, “Elsker du mig stadig efter du har fået dette at vide…”, “Jeg vil ikke finde mig i at du nogensinde igen udsætter mig for det du gjorde den dag…”, “Jeg bliver ked af det, og kan ikke finde ud af det, når du bliver vred, på den måde…”

Samlet set handle det om at være oprigtigt optaget af “Noget” og med al tydelighed vise, at emnet og personen er betydningsfuld i denne sammenhæng, for at du kan komme videre i dine tanker og at du ønsker personens aktive deltagelse.

Uanset om personens indstilling til dig er positiv eller negativ, så vil du være nødt til at være den opsøgende, for at få svar, så alt bliver nødvendigt velkomment.

Selv modstanden mod deltagelse i dialogen er velkommen, som et resultat, der skal igangsætte din nysgerrighed, kampgejst og interesse.

Det er min opfattelse, at det altid er muligt at komme tilbage til en tilstand, en situation, et øjeblik, en oplevelse, en følelse – at komme tilbage til et ”rum”. Og især, hvis den er af betydning for dig. Du husker altid “de betydningsfulde sekunder” – brug dem 😉

Metoden er enkel – Dyrk din egen indre nysgerrighed og tillad at alt hvad der byder sig af spørgsmål, i din umiddelbare tankegang, er velkomne.

Det er min erfaring, at selve fantasien om hvad ”rummet” indeholder, som regel er langt værre og langt mindre rigtig, end virkeligheden vil være. Om ikke andet – så få det be- eller afkræftet.

Jeg vil gerne gentage mig selv lidt ved at stille et par ekstra tilgange op.

Hvis det nu var en episode mellem to mennesker, der mødes i et punkt, hvor der opstår en indre konflikt, vil det altid være muligt, at opsøge den anden part og gøre følgende.

”Hej du. Vi var sammen på det tidspunkt, og jeg kan mærke at jeg har haft en del tanker om det du sagde til mig, i det rum, og jeg har brug for at tale med dig om det…” – “Er du frisk på det ?”

Det kan gøres mere detaljeret eller mere præcist ved at stille flere oplysninger til skue, for at komme tæt på den tidligere situation du henviser til, der for dig er uafklaret… ”Kan du huske at vi var sammen i stuen for en uge siden. Jeg var meget træt og du ville sige noget til mig. Fjernsynet kørte og lyset var slukket. Jeg sad og så en film, og jeg husker at jeg sagde “nej, ikke nu !”, til dig. Faktisk uden at kigge på dig… Det har jeg altså tænkt over siden, og jeg har brug for at sige til dig, at jeg egentlig er ked af, at jeg endnu ikke har fået spurgt dig, hvad det var du havde på hjerte… – Jeg synes det var en meget ukærlig afvisning og det er jeg ked af, da jeg kunne fornemme at du blev såret…”

Dette er blot en lille skitse af, hvordan jeg helt enkelt og simpelt kan vende tilbage til et rum eller situation jeg har været i, på et tidligere tidspunkt, og herefter genoptage den dialog, jeg har brug for.

Det er min opfattelse, at de situationer vi går rundt med, som gentager sig eller gnaver i vores hukommelse, vil være mulige at genoptage, i en ny og aktuel form.

”At komme tilbage til rummet” er enkelt og stærkt værktøj.

En stor udfordring kan være, eller er, at vi skal turde invitere os selv indenfor hos andre af vores relationer og fremlægge vores synspunkter og samtidig tillade, at der kommer de reaktioner, der nu engang kommer, uden forbehold og restriktioner.

At du kan og tør møde den modstand og det ubehag det måske medføre, tage tingene for pålydende og derefter stå fast på, at blive nysgerrig på, hvad der gør, at netop det menneske har den holdning det har, og i øvrigt tillade, at svarene ikke altid lige passer ind i det mønster du umiddelbart selv befinder dig i eller kunne tænke dig. Det skal betragtes som en undersøgelse af et forløb eller hændelse, hvor alle svar er velkomne.

Og derefter turde stille til skue, at du tillader uenighed og forskellighed og oven i købet finder dette interessant og værdigt, at gå dybere ind i.

God fornøjelse.