NYSGERRIGHEDENS VÆRKTØJ.

 

Fra det øjeblik du bliver født, er du udstyret med en ganske særlig evne.

Evnen til at lære – din Nysgerrighed !

Nysgerrigheden sætter dig i stand til at udforske alt hvad du bliver optaget af og der er direkte adgang til lagring på din harddisk – i hjernen.

Vi rør med fingrene på alt hvad der er muligt, vi putter alt i munden, smider gaflen på gulvet og observerer hvordan Far rækker ned og samler den op, registrerer lyde og meget meget mere i en lang strøm af oplevelser lige fra fødslen og fremad. Vi har endda registreret ting som er lagret i mens vi lå inde i maven som foster. Og ting vi troede vi ikke vidste kan komme frem af underbevidstheden, ting der er registreret tilfældigt og ubevidst. Det er en helt igennem fantastisk evne vi er udstyret med.

Men nysgerrigheden er også en sårbar evne. Der kan skræmme og isolere os, give os ar og sår på både krop og sjæl gennem hele livet. Det kan komme til at betyde, at vi gennem nysgerrighedens erfaringer kan blive både passive og mindre åbne for forandringer.

Når man kommer til at stikke næsen for langt frem kan det give “snudeslag…”

At være nysgerrig kan være som at lege med ilden, men samtidig også kilden til at få de allervigtigste ting frem i lyset, så forandringer kan trives og udvikles.

Vær lige med her et øjeblik…

Forestil dig at du har lukkede øjne.

Der er fuldstændig stille.

Du har bare arme.

En enkelt hårspids – på ét enkelt hår på din arm berøres og du vil straks registrere denne berøring..!

Denne enorme følsomhed er jo fantastisk – og en bekræftelse på, hvor sensitive vi er. Det samme gælder lyde, dufte, lugte – også det lidt mere avancerede – ord, øjne, mimik, bevægelser osv. Det er gennem disse medfødte evner, at vi registrerer alle vores informationer, der havner i vores hjerne og “hjerte” – følelserne.

Min påstand er, at et menneskes hjerne registrerer mindst 10 gange så svage signaler som hårspidsen, i samspil og dialog med andre mennesker – især hvis vi øver os og tillader at bruge de registreringer vi får.

Men det kan ikke bruges til noget, hvis du ikke skærper din opmærksomhed på at læse de signaler du får. De signaler er i øvrigt også kilden til de fleste misforståelser, da registreringerne først og fremmest er tolkninger, hvilket vi skal huske at notere os, så vi i tolkningerne kan lære at finde dem frem og få dem afklaret inden de bliver til misforståelser – at vi får dem konverteret til forståelse og viden i stedet.

Du skal reagere og registrere den eller de umiddelbare reaktioner du bliver berørt af. Lade påvirkningen give sig til kende og benytte dig af den information du får eller opdager.

 

Jeg oplever, at alle er i stand til at gøre det, men mange er gennemgående blevet sløvet og bedøvet gennem flere års støj og ansvarsfralæggelse. Så meget, at et uhyggeligt stort antal mennesker ikke kan mærke sig selv længere, før de ligefrem bliver sparket brutalt over skinnebenet.

Uden denne registrering af signalerne, vil du som udgangspunkt ikke kunne bruge din nysgerrighed andet end overfladisk.

Det er vigtigt at huske på, at “jo mere støj der er på linjen – jo færre nuancer bliver synlige…!!!”.

Som mennesker vil mange sætte pris på at være en hjælpsom ven eller endda være dygtig hjælper på et professionelt plan. 

Nysgerrigheden er det grundlæggende værktøj hos en “Hjælper” – Har du ikke styrket denne egenskab i udpræget grad, vil din mulighed som “Hjælper” blive begrænset.

Den vil betyde, at du ikke får stillet de vigtigste spørgsmål, som din ven eller klient har brug for.

Grundlæggende skal det også fastslås, hvad “hjælp” i sin grundform er.

“Hjælp” (ifølge ordbøger) er:

Handling el. medvirken, der støtter el. bistår nogen i almindelighed el. i en kritisk situation.

At yde bistand el. støtte til nogen gennem sine handlinger; synonymer hertil er: bistå, assistere.

At bidrage til at nogen el. noget skifter position el. tilstand.

At have en gavnlig el. nyttig virkning på en tilstand el. situation.

Men det vi ser i praksis, er en ultra misforstået version af hjælp… At der er nogle der udfører og gør tingene for den der skulle have hjælp…

Med andre ord:

De fratager ven eller klient muligheden for at skabe deres egen succes ! – ved at “overtage” udfordringen.

Dette har ikke noget med hjælp at gøre (- medmindre at der ikke findes mulighed for at personen overhovedet selv kan.)

For at være en god hjælper, skal du starte med at være 100 % nysgerrig helt indtil du har forstået hvad din ven, dit barn, din kæreste, din mand, din kollega har forstået… og først når du har forstået hvad han forstår, kan du måske få tilladelse til at bidrage med input til den viden og forståelse han har… Det kræver en stor nærværende og koncentreret nysgerrig indsats, hvor du tilsidesætter dit eget ego og holdninger, der først kan fremdrages efter at du har fået tilladelse til at deltage i en eller anden grad.

Nysgerrigheden er et forsøg på at skaffe sig ny viden eller information og det er i princippet ligegyldigt om der er tale om praktisk information eller det handler om følelser.

 

Der er også en anden side af nysgerrigheden, der handler om, at vi i alle tilfælde, skal overveje grundigt, om vi har eller kan  tilladelse til at være nysgerrige på det enkelte område. Vi skal sørge for at tjekke om det er i orden, at vi berører det enkelte emne, som vi er nysgerrige på. Det handler om at vise respekt for den eller det område vi ønsker at bevæge os ind på. (“Tilladelsen” til at være deltager i en proces og aktiv i en relation er et vigtigt værktøj, da vi aldrig kan flytte så meget som et komma i et andet menneskes mentale liv, uden at have tilladelsen til at komme indenfor.) 

Der er reelt to former for nysgerrighed.

Den ene handler om din personlige tilfredsstillelse og informationsindsamling, til eget brug og udvikling. Den giver næsten sig selv, da du med din nysgerrighed skal koncentrere dig om dig selv. Du kan selv afgøre hvornår du mener at din søgen efter svar kan afsluttes. Du kan spørge og forske til du selv er mættet med information – Du tager dermed selv ansvaret for hvad det skal bruges til, hvordan og hvor meget der skal til før du føler dig tilfredsstillet.

Den anden handler om at være nysgerrig på en andens vegne (ven/kæreste/kollega/klient), for at skaffe hende information om sig selv, eller f.eks. skabe overvejelser til brug for sig. 

At være nysgerrig på en andens vegne er klart den sværeste at håndtere.

Her skal du skaffe dig tilladelse til at berøre, måske endda meget følsomme og smertefulde emner, der måske oven i købet har været lagt låg på – Du skal i princippet være den andens nysgerrighed og åbne for denne evne hos en anden gennem din egen nysgerrighed som værktøj.

At linde på dette låg, kan være en meget farlig proces for vennen (eller klienten), hvor du som Hjælper, skal være klar til at høre, hvad der kommer – ligegyldigt hvad det end måtte være. 

(Prøv et kort øjeblik at forestille dig at du spørger din kæreste: “Hvordan synes du at vi to har det med hinanden ?” – Er du helt parat til at tage hvad der kommer…? Med lyttende nysgerrighed og supplerende spørgsmål…?)

Men samtidig er det her, at din nysgerrighed kan få altafgørende betydning, da du skal stille alle de spørgsmål, som hun ikke selv har formået at stille sig selv, lytte til hendes reaktioner og følge den tankegang og de veje hun krydser – eller springer over.

Her kan du aldrig løbe tør for spørgsmål, før hun har fundet sit svar og selv siger stop.

Og er du ikke parat til at linde på låget, så skal du holde dig væk og lade være at begive dig ind på området.

Og så alligevel ikke…, for du har jo muligheden for at forberede din “ven” på, at du måske kan blive nødt til at trække dig – ved at fortælle, at du faktisk er nervøs for at komme indenfor og få det hele at se. Og dermed har hun jo også muligheden for, at fravælge, at fremlægge, eller åbne over for dig.

Og det er jo også stadig sådan, at du kan og skal melde fra og melde ud, hvis du kommer i en situation, som du ikke kan, eller vil, være en del af. Det er altid tilladt at sige stop.

Det vil være forholdsvis enkelt at gøre, hvis tilladelse og aftale er i orden.

Det hele handler i bund og grund om, at stille sig selv spørgsmålet:

Hvis historie taler vi om ?” – “Din eller min..?

Nysgerrigheden skal være din opmærksomhedsskaber, der har øje på både dig selv og den du er hjælper for. Det er denne opmærksomhed, der giver dig den konstante mulighed for at tage ”temperaturen” på øjeblikket. Det som vi i RBL også kalder ”Det nuværende øjeblik”

Nysgerrigheden som værktøj til både “Hjælp” og “Selvindsigt”

Ligesom at være en slags journalist hvor vi kan snakke om alt muligt, men han er altid på jagt efter den gode historie. Han er aldrig ”bare social”.

Vi må være tro mod den livsbekræftende nysgerrighed, dyrke og udvikle den gennem hele vores liv. Både for at forstå os selv bedre, men i høj grad også for at forstå vores omgivelser.