GRÆNSER, KONTAKT OG SIGNALER

 

Hvis du viser hvad du har at byde på fra starten, bliver det tydeligt for enhver, om der er en fællesretning eller ej af brugbar karakter.

– At et menneske tillader denne sorteringsmulighed fra starten giver plads til reelle valg og fravalg af relationer.

Et eksempel kan være, at Telefonsælgeren siger “Avis – er det noget for dig ?” – Du har straks og øjeblikkelig mulighed for at tage stilling til interesseniveauet.

Men starter han med “Undskyld jeg lige forstyrrer, men hvad tænker du om ord som oplevelser, vidensbank, opdatering, selvtillid, aktualitet, informationer, intellektualitet osv…..”, så skabes der på forhånd en masse personlige billeder, som du naturligvis har en holdning til og stiller nogle krav til dig selv om – og hvis du ikke hører ordentlig efter, hvad det er, der bliver sagt, så kan det i første omgang være svært at gennemskue, hvad det er der er i gang. Han starter med at sløre og indpakke sit egentlige budskab.

Alle disse mange fine ord er med til at sætte en hel masse, måske spændende, associationer i gang og du er ikke klar over hvad det egentlig er der foregår.

Men ændrer det på din faktiske holdning eller interesseniveau, i forhold til, at der er tale om et eventuelt køb af et avisabonnement…?

Det kan være svært fra starten at gennemskue denne form for sløring og derfor afbryder jeg ofte meget hurtigt, for nysgerrigt at få spurgt – “Hvad er det egentlig du vil” – ”Vil du tale med mig om hvordan mit liv ser ud” – ”Vil du afklare mit livs mange sider af behov” – ELLER ”Vil du blot sælge mig et eller andet ?”.

Men i eksemplet med sløringen kommer mange til at svare, på sælgerens spørgsmål, hvilket straks laver en umiddelbar tilladelse til at komme indenfor. Det er dog ofte af kortvarig karakter, da det i mange tilfælde bliver både irriterende og pågående. Det kan endda være ubehageligt i en udstrækning, så vi føler at vores grænser bliver overskredet væsentligt. Og der er masser af eksempler på mennesker, som siger jatak til et køb, af noget de absolut ikke havde tænkt sig at bruge penge på – Og udelukkende fordi de ikke kan slippe af med sælgeren på anden måde…

Og det er jo egentligt meget enkelt – Jeg kunne jo bare have afbrudt telefonen…, men men men…

Jeg har jo allerede siddet og svaret positivt tilkendegivende på en række af de indledende spørgsmål og derfor kan jeg nemmere overbevises om, at det er en rigtig god idé.

Men bliver jeg glad for det abonnement – Tjah måske, men ofte vil det være en kortvarig oplevelse, der skal afsluttes og påfører mig en masse ekstra arbejde med opsigelse og ekstra udgift.

Og sådan er det også med de mennesker vi møder – slører han hvem han i virkeligheden er, hvad han står for, så vil det kun være et spørgsmål om tid, før interesseniveauet daler og relationen afbrydes.

Når en kæreste skal scores, vil varedeklarationens indhold vise, at der bliver benyttet en hel masse fantastiske og spændende ingredienser. Blomster købes i en lind strøm, bilen kan køre altid, der er masser af penge, det er i orden at tage i byen med veninder eller venner – alene, der bliver lavet mad og gjort rent, der er altid ryddet op, der er sex flere gange om dagen etc. etc. Det er virkelig et scoop af en scoring et eventyr af format.

Men sjovt nok, hvis du kigger på varedeklarationen et par måneder senere, ser den ofte helt anderledes ud. Der er en hel del påførte ingredienser, der har en helt anden procent eller slet ikke står der mere.

“Ved at fremvise dine egne grænser og rammer – viser du andre den respekt, der gør at de kan tage sig af sig selv og egne grænser.. og samtidig er du med til at sætter niveauet og interesseniveauet for relationen.

Bliv derfor, i høj grad, klar på dine egne grænser, vis dem frem – og lev efter dem – du er dermed tro mod dig selv og dit ansvar bevidst, og ofte bliver dine relationer af denne årsag langt mere interessante og af længerevarende karakter.                                                                    

Det er sådan, at vi gennem de sanser vi har til rådighed, laver en underbevidst, eller måske endda bevidst, sortering af vores interesse i omgivelserne, hvor det kan vise sig, at netop det eller den, der blev sorteret fra, blev eller var den vigtigste af dem alle. Sorteringen sker jo ganske naturligt på baggrund af den viden og erfaring vi er i besiddelse af, i præcis det øjeblik hvor sorteringen foregår. Dette præcise øjeblik er afgørende for det enkelte menneskes næste skridt – I bogstaveligste forstand.

Eksemplet er jo tydeligt i forhold til undertegnede, der jo i den umiddelbare udstråling og udseende jo på mange måder ofte bliver tolket som både barsk og lidt afvisende. Og sjovt nok er det egentlig rigtig nok – Jeg har brug for at få lov til at holde en vis distance, da jeg er både genert og måske endda blufærdig. Men byder jeg dig ind, vil du blive mødt af et sensitivt, engageret, nysgerrigt og blødt menneske, med stor kærlighed til mine medmennesker.

Jeg er med mit udseende, i den for mig heldige situation, at mennesker tit nærmer sig forsigtigt.

Det er jeg egentlig rigtig godt tilpas med, da jeg på rigtig mange måder, som nævnt, er meget privat og faktisk også lidt genert.

Det enkelte menneske vil til alle tider bære en masse ydre tegn på, hvad livet har gjort ved dem, men ikke nødvendigvis et synligt tegn på nuværende ståsted, status og standpunkt.

Det indre har det med at være væsentligt hurtigere til at påtage sig, og gennemføre forandringer, end det ydre.

Og så er det min opfattelse, at en ændring af det ydre ikke kan reparere det indre. Det kan højst få det indre til at tænke lidt anderledes om det ydre.

Men det er det ydre, der er det første mødes kontaktverificering. Her gives mulighed for at markere, hvad vi står for, med kasket, slips, smykker, sko, hår osv.

Det giver os mulighed for at blive lagt mærke til, af de der har samme eller relaterede interesser og måske endda livsstil.

Det kan være praktisk i mange henseender, da det bliver nemt at navigere og finde den vi vil i kontakt med.

Det tydelige eksempel er alle de mange former for uniformering.

Dels er der postbude, politi og tilsvarende, men også de mange firmauniformer har en stor effekt.

Vi ser ofte mennesker, der samtidig med påklædningen skaber sig en identitet. Du ser dem komme med deres firmajakke til private arrangementer. Og når du taler med dem, skal du bare sende et pip om job – så er de på hjemmebane og kan tale i timevis. For nogle er jobbet deres identitet.

Det grønne, gule, røde rastafari tørklæde, der signalerer at du måske er en, der synes det er ok at ryge pot, Tatoveringers motiver, en t-shirt med et slogan eller et band kan også fortælle mere.

Blot et par eksempler på de signaler der kan sendes.

Disse ydre tegn og signaler kan også være afgørende forhindringer i, at komme i kontakt med lige dem vi ønsker, da disse ydre omstændigheder kan sætte dagsordenen for interesseniveauet.

I forbindelse med personlige indre forandringer, kan disse ydre tegn også være mulige forhindringer i, at møde netop de mennesker, som vores indre har flyttet sig i retning af, hvorved, at vi gennem vores ydre fremtoning bliver ved med, at være i samme mønster som før den indre forandring og det kan derfor blive ekstra svært, at flytte sig i den retning vi ønsker.

Vi kan skabe vores egen forhindring, hvis ikke vi tillader at tage det ydre med i betragtning.

At kigge på, eller få hjælp til at kigge på, de signaler vi sender, er af afgørende betydning for vores personlige succes.

Samtidig er der også nogle kæmpe fordele ved den ydre fremtoning / beklædning etc. der også kan være en sikkerhedsfaktor – du vil blive ved med at blive ”umiddelbart betragtet” som den du plejer og det vil være en uforandret tryg situation.

Hvis du skifter fra “Rottweiler look” til “Cockerspaniel look”, vil det med sikkerhed give en hel række straks-reaktioner og du vil blive udsat for mængder af spørgsmål om dit standpunkts forandringer.

Så derfor kan fastholdelsen af det ydre, i en periode, skabe mulighed for at føle sig lidt frem, inden større forandringer tilkendegives.

De voldsomme skift vil sjældent kunne magtes uden videre, da alle de personlige argumenter ikke er færdigdannede og det kan være nødvendigt at huske på, at det er en proces, der skal gennemleves ved både indre og ydre forandringer. “Ting ta´r den tid ting ta´r.”

Og selvfølgelig vil der være nogle, der kan lave et skifte “over natten”, når brikkerne i en tankeproces, pludseligt falder på plads og store beslutninger bliver taget. Det foregår bare sjældent.

I de situationer vil det ofte være svært for det enkelte menneske, at få omgivelserne til at følge med, hvilket selvfølgelig vil give en del dønninger og bøvl, i det første lange stykke tid, efter beslutningerne. Men det giver omgivelserne god mulighed for at tage stilling til relationen.

Vi oplever ind i mellem mennesker, der er så meget i en forandringsproces, at vi ikke kan følge med, at vi ikke kan forstå, hvor de er på vej hen, eller at det opleves som en stor ubehagelig følelse af, at vi er ved at miste den vi kendte.

Og her bliver vi nødt til at genoverveje om vi fortsat ønsker relationen. Hos nogle vækker det nysgerrighed og hos andre måske sorg over at have mistet.

Som før nævnt, er der mange mennesker, der vælger at gå rundt med deres arbejdstøj på, i fritiden – Og i særdeleshed tøj, hvorpå der er påtrykt logo eller måske endda en slags uniform. Det er for disse mennesker typisk at opleve, at deres arbejde fylder rigtig meget i deres liv og at det kan være med til at styrke deres umiddelbare identitet. En slags oplevelse af at identiteten sidder i tøjet.

Det kan være godt at overveje, hvilken indflydelse uniformen har på den enkeltes liv.

En afskedigelse kan for mennesker, der har deres identitet gennem jobbet, være direkte livs- og identitetstruende, hvilket kan medføre selvmord eller depression – For hvem er jeg så…?

Det indre liv, der er i gang med en udviklingsproces, er også nogle gange med til at få rykket voldsomt rundt på den lokale dagligdag.

Jeg husker tydeligt, da jeg selv begyndte min uddannelse som terapeut, hvordan jeg pludselig befandt mig i en bobbel af personlige udfordringer og fuld af lyst og energi til at efterprøve alle teorierne i praksis – Og det var ikke uden modstand fra mine omgivelser, skulle jeg hilse at sige.

Jeg fik, under min terapeutiske uddannelse, modet til at forandre en hel række af ting i mit liv, som jeg havde haft brug for længe. Men det var bestemt ikke uden omkostninger.

Min skønne store datter blev umiddelbart meget vred på mig og kunne tilsyneladende overhovedet ikke kende mig længere, da hun syntes, at det var rigtig svært, ikke at have mig der, hvor jeg altid plejede at være. Klippen som hun kendte var tilsyneladende væk.

Men efterhånden som forandringerne blev mere rodfæstede hos mig, opdagede hun, at klippen bare havde skiftet til en anden form – og formen passede mig bedre.

Om formen passede min datter bedre, vil jeg lade stå ubesvaret, da essensen af dette er, at jeg kom til at hvile langt bedre i mig selv, med et langt større overskud og indre energi. Og omgivelserne fik mulighed for at se mig og lære mig at kende, med de forandringer implementeret, som jeg mener mig tilpas og tilfreds med.

Det har selvfølgelig betydet, at mine omgivelser jo bestemt også har ret til at revurdere deres holdning og indstilling til mig og mit, med deraf følgende mulige relationelle forandringer, der jo naturligt vil indeholde både nogle goddag- og farvelsituationer.

Og for at vende lidt rundt på tingene kan det jo også defineres således: Et “øjeblik” kan skabe en forhindring mellem to mennesker, der gør, at der vil være en distance for altid.

En udtalelse, et slag, en reaktion, en grænseoverskridelse, der aldrig kan heles.

Et øjeblik, hvor der kan være opstået et vacuum, uden en fælles forståelse eller afklaring, kan jo indeholde alt, lige fra en misforståelse til en ensidig forståelse, med én efterladt uden forståelse.

Et sådant øjeblik kan være med til at skabe livslange forandringer for det enkelte menneskes udvikling og udstråling.

En lille pige, der af sin Far får én på siden af hovedet, da hun kommer højlydt grinende og glædestrålende ind i stuen, hvor Far sidder og taler en “vigtig” telefonsamtale, kan måske i sit efterfølgende liv have svært ved at grine højlydt frit igen – indtil hun bliver afklaret med at det naturligvis var en ganske meningsløs og urimelig reaktion fra Far. Og ja – disse situationer eksisterer i mange forskellige gradbøjninger. Men da disse alle er usynlige for vores øjne, vil de først blive opdaget og set gennem samvær og personligt kendskabsniveau og den personlige selvindsigt.

Det er muligt at definere øjeblikkes indflydelse på menneskers liv, ved at bruge det fysiske aspekt også. Et barn der vælter en varm kedel og bliver vansiret i ansigtet, vil gennem resten af sit liv have et synligt tegn på en skade, der for nogle vil skabe en distance eller forvirring, da ansigtsreaktioner eller mimik ikke umiddelbart stemmer overens med betragterens opfattelse.

Det betyder ikke nødvendigvis at vi ikke kan lære den skadedes mimik at forstå og kende, men den kan til enhver tid give anledning til markante misforståelser – eller endda manglende forståelse. Det kan betyde en direkte afstandtagen og en slags berøringsangst, som det så ofte sker for mange mennesker, der støder på handicap. Signalerne i det vansirede ansigt er sværere at aflæse.

Her er der jo tale om fysiske direkte muligheder for misforståelse, hvilket vil være forståeligt.

Men hvis vi lige vender tilbage til slaget i ansigtet, så vil der ikke være nogle fysiske beviser i de efterfølgende mange år, hvor pigen vil være forandret i sin opførsel og i sine spontane udbrud – og hvordan kan vi så gennemskue og forholde os til det “handicap”, som dette slag bringer ind i pigens liv ?

Der kan nævnes tusinder og atter tusinde andre gode grunde til vores mange forskellige handicaps og det er min opfattelse, at vi alle har dem i vid udstrækning. Nogle mere problematiske end andre og nogle er bearbejdede og afklarede, hvor andre kan være fortrængt og have mere eller mindre væsentlig indflydelse på vores mønstre og reaktioner i livet.

Nogle offentligt erkendte er skilsmisse, vold, alkohol og stofmisbrug, incest, død, krig, mobning, stress, sorg osv.

Men konsekvensen kan sammenlignes med hunden der står og logrer – og uden varsel bider den. De to ting stemmer ikke overens. Det er den slags signaler vi skal gå på jagt efter i vores hjælperolle. At få øje på uoverensstemmende reaktioner og det er nuancerne der skal opfattes.

I samspillet mellem børn/unge og voksne, ansatte og ledelse, mand og kone, børn og forældre, er det min overbevisning, at mangel på nysgerrighed, interesse og en hel del misforstået hensyntagen (Det jeg kalder “hensynsbetændelse”), er noget af det mest problematiske i de sociale og faglige samspil.

I institutionerne, er kontakten og relationen, i rigtig mange situationer, kun noget der er etableret i den voksnes hoved – og slet ikke etableret hos den unge eller barnet – der er ikke givet ”håndslag” på, at linjen er åben imellem de involverede parter i virkeligheden. Der er ikke opnået en gensidig aftale om at påbegynde en tæt dialog.

Det er adgangen og arbejdet med at få en gensidige aftale om dialog der skal bringes i orden, så den indeholder gensidighed og respekt, som jeg mener, er den absolut nødvendigste faktor, for overhovedet at skabe muligheden for forandring og indflydelse, på et andet menneskes liv.

Der vil ofte være en form for magtforhold, der giver magthaveren let adgang til at diktere, men ofte i den tro, at det er i gensidig forståelse.

En anerkendelse af et magtforhold vil ofte få en leder til at blive nysgerrig på virkeligheden og give hende mulighed for at sætte sit lederskab i perspektiv. Bevidsthed om magtforhold skal i høj grad være en del af dialogen.

Jo mere støj der er på linjen – jo færre nuancer bliver synlige.

Støj kan være sult, betagelse, angst, nikotintrang, alt hvad der umiddelbart kan have en forstyrrende/styrende effekt – og sådan er det også med magt.

Husk: Du kan ikke flytte så meget som et lille bitte komma i et menneskes liv – uden at have tilladelse til at komme indenfor…