FORANDRINGENS VÆSEN

 

Der er mange ting i livet, som er tillært allerede i de tidlige år – og det er ikke alt sammen lige hensigtsmæssigt. Det kan sagtens være at det har været super brugbart, da det blev tillært, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det virker resten af livet med samme fantastiske succesrate… Der er jo mange ting der kan spille ind i vores udvikling – og nogle af de “gode” ting vi har lært, kan desværre senere i livet være en meget slem forhindring i vores videre udvikling. De kan være direkte stoppende i, at vi får forsøgt noget nyt og mere hensigtsmæssigt.

Man siger jo også så flot på engelsk “If it aint broken – don´t fix it” – Men det er ikke altid så simpelt.

Når vi taler om det enkelte menneskes ønske om et “bedre” liv, så kan det, der tilsyneladende virker, nogen gange godt trænge til en ordentlig overhaling, så det er vigtigt at finde frem til en personlig tilstand, hvor forandring kan føles tryg og velkommen og hvor eksperimenter er tilladt.

Og her skal der jo understreges og huskes på, at alle nye investeringer/satsninger indeholder en option, der hedder fiasko… eller mere moderat – ikke brugbart eller fejlskud…

En magi i sig selv er jo så, at når først vi har fået lov at prøve noget nyt, der virker langt bedre end det vi gjorde før, så er der ingen, der kunne drømme om at vende tilbage til det vi gjorde tidligere, før den nye opdagelse – undtagen, når vi kommer i nød eller går lidt i panik – så kan reptilhjernen pludselig overtage magten.

Dér er det meget nemt – og ganske normalt – at komme til, per refleks, at vælge det helt (ur)gamle mønster. Og det vil vi blive ved med, indtil det nye vi har lært, er blevet den ny refleks, der har overtaget og udraderet det gamle mønster.

Dette er jo ofte forklaringen på, at vi ser det ene “tilbagefald” efter det andet.

Se blot på alkohol, narko, mad, rygning etc.

Forandringen har ikke overtaget endeligt endnu og hverken krop eller sjæl har påtaget sig ansvaret eller måske forstået, hvad det er der gør, at den nyfundne sti skal benyttes.

Det særlige ved en ny vej, er at den ofte kan opstå tilfældigt og vi ofte ikke er klar over, hvad der var årsagen eller hvilken måde hvorpå vi havnede i en mere fordelagtig situation eller tilstand end normalt.

Det er jo tit af nød, at vi prøver nye veje eller skaber nye opfindelser og i de situationer er vi naturligvis famlende og ikke helt bevidste om handlingsforløb og sammenhænge.

Men når og hvis vi mærker det gode resultat, vil jagten, på vejen til dette resultat, intensiveres og der vil tegne sig et nyt (og forhåbentligt bedre) mønster.

Forandringsparathed – et ord vi alle har hørt voldsomt mange gange, et ord der opfordrer til at gå i gang med forandring. Men forandring betyder også at efterlade, afslutte og fjerne noget, så hvorfor skal du være forandringsparat… – hvad skal motivet være.

Og hvad skal motivere til forandring. Egen følelse af at være værdifuld ? – eller andres ønske om værdifuldhed ?

Men hvad er forandring…? Ændring, skifte, vending, ændring, omstilling, omvending, svingning, drejning, hop, spring, gradvis overgang, proces, forskydning, et skridt på vejen, nøk, udvikling, evolution, omslag, brud, omdannelse, omvæltning. Rigtig mange forskellige udtryk, der kan beskrive “forandring”

En forandring kan være en pludselig tilstand, der har været ét og pludselig bliver noget andet på et øjeblik. Det kan være en ulykke, en opdagelse, eller noget der kan karakterisere sig ved at det skifter væsentligt karakter på et øjeblik.

Et øjeblik kan indeholde fantastiske mængder af information og viden, der lagrer sig – …eller forsvinder i ubetydelighedens stille navn.

Forandring kan også være en proces, der kan ses som et landskab, der ændrer sig stille og roligt i et adstadigt tempo fra landet til byen – fra rockmusik til klassisk – fra fjendskab til venskab til kærlighed – sommer til efterår.

Men det behøver på ingen måde at være så voldsomt som nævnt her, det kan også være så simpelt som ”ikke at kunne binde sit snørebånd, til at ville binde sit snørebånd, til at kunne binde sit snørebånd.

Forandringer er også hele processer, hvor vi nærmer os hinanden som mennesker – opdager hvad vores møde med den anden indeholder, gennem spørgsmål, betragten, lytten, tilstedeværelse, nysgerrighed, fælles tredje etc.

Forandringer udspiller sig konstant og viser sig ved hver eneste bevægelse, og rækker langt længere end øjet kan se.

Forandringer kan ses som en kæmpe kasse, fyldt til randen med bolde, som dem du kan se på mcDonalds, hvor en enkelt bold i centrum bliver skubbet.

Dét at den éne bold bliver skubbet, indebærer, at alle boldene i kassen naturligt flytter sig enten meget (dem der er helt tæt på) eller bare en micromillimeter, men dog inden for rammen af kassens hjørner.

Nogen gange bliver det sådan, at der kommer så mange bolde i kassen at denne bliver nødt til at springes, men dette vil også skabe en forandring med masser af dannelse af ny kasser og ”øjeblikke” der kan skabe ny rammer. Nogle gange er det godt – andre gange ikke – det kommer an på hvem der betragter.

En observation jeg har noteret mig er, at vi roser den der ønsker forandringer, for deres stædighed i arbejdet med processen, men husk samtidig at fokusere på, at stædighed og vedholdenhed samtidig kan være præcis det, der fastholder personen i, ikke at forandre sig, da netop de sædvanlige mønstre kan risikere at forhindrer ny viden og retninger i, overhovedet at blive mulige.

Vi skal huske at stille spørgsmål til vedholdenheden for at undersøge om den er givende på en måde som brugeren af vedholdenhed kan være tilpas med. Er der udsigt til at din vedholdenhed kan bringe dig de resultater du er på jagt efter. Tjekke at retningen er rigtig… Nogen gange holder mennesker stædigt fast i mønstre, der skader mere end de gavner og til andre tider er det stædigheden og vedholdenheden der fører dem frem til mål.

Den destruktive side af stædigheden kan til tider skabe livsfarlige situationer i forandringsparathedens hellige navn – en mekanisme, der gør, at lige netop denne enkelt person selv skal gennemføre, en opgave der er menneskeligt umuligt, på en måde hvor han ikke passer godt nok på sig selv og styres af andres personlige mål. Hvem skal få øje på det og hvem skal forandre eller stoppe denne proces…

Det kræver skærpet opmærksomhed og nysgerrighed, da det netop er i det øjeblik, hvor denne observation bliver opdaget og tydelig, at forandring måske bliver mulig ! ( Det kommer selvfølgelig an på hvor dybt fingrene sidder som propper i ørerne.)

Men som udgangspunkt er det din egen opgave at frigøre dig for andres pres og tage lederskabet i dit eget liv, hvor valget af det lille ord “Nej” kan have så afgørende betydning for dig selv og omgivelserne. Husk at ordet “Nej” også er at sige “Ja” til noget andet – måske til dig selv.

Når stress og jag er en udfordring skal forandringsparathed stå sin prøve – og nogle gange er det nødvendigt med en hjælpende hånd eller samtale for at skærpe den indre opmærksomhed på forandringsmuligheder.

Hjælpere skal bibringer mennesker nogle vedvarende resultater, de kan tage med sig ud i dagligdagen, gennem ægte og nærværende rummelighed.

Husk, at de indadvendte problematikker, har en længere restitueringsperiode, end rigtig mange andre problematikker. Og der kan kun skabes forandring i det øjeblik vi beskæftiger os med emner der berører os.

Men ingen forandring er mulig uden at den enkelte har givet tilladelse til at igangsætte forandringen – Det er en naturlov…