DET GODE RÅD

 

“Nu skal du lige have et godt råd…” – Hvor mange gange har vi ikke hørt den sætning – Og hvem vil da ikke gerne have et godt råd ?

Jeg vil meget gerne have gode råd, men hvornår og hvordan er og bliver det til det “Gode råd”.

“Når det menneske, du forsøger at nå med din stemme, tilsyneladende ikke hører efter, hvad du siger, så er det som regel, fordi du ikke siger noget i en kvalitet, der er værd at lytte efter…”

Nogle gange kommer det på en måde, som for mig fylder dobbelt: ”Vil du ikke lige have et godt råd” – og inden jeg får svaret om, hvorvidt jeg er interesseret, så er der allerede gang i en aflevering af ”Det gode råd”.

Og min høflighed byder mig i mange tilfælde, at lægge det lyttende øre til, da jeg jo også er et nysgerrigt menneske, men det ændrer ikke på, at jeg kan have det svært med at høre svigermors aflevering af opskriften på de brunede kartofler, når jeg samtidig – uden at hun lægger mærke til det – måske – bliver stemplet som dårlig til at lave brunede kartofler…

Nu er det jo ikke kun opskrifter det drejer sig om, men meget tit også livsvigtige og personlige emner, der afleveres ”gode råd” om.

Gode råd er som udgangspunkt en videregivelse af egne erfaringer, tanker, bekymringer, krav, normer, etiske grænser, viden, neuroser, fordomme, muligheder, begrænsninger, lyst, ønsker, skjulte dagsordener, tredje-håndsoplysninger, fejlresultater m.m.m.

Det er jo en voldsom påstand, men blot et ønske om, at synliggøre muligheden for at forstå, at det råd der afgives fra et andet menneske, ofte indeholder dette menneskes livserfaring, med dennes personlige erfaring, med dette unikke øjebliks, unikke omgivende betingelser, der alle har haft indflydelse på det endelige og afgørende resultat for lige præcis denne persons erfaringsresultat og dermed grundlag for udtalelsen af ”det gode råd”.

Er det så et godt råd – Ja, det kan det sagtes være, men det bliver det kun, hvis modtageren er parat til at anerkende den givende persons grundlag for rådet. At modtageren har tillid til, at den “Gode råd”-givende person har en viden af betydning og med et grundlag, der er samstemmende med modtagerens. Og giveren af det gode råd, skal også være i stand til, at anerkende muligheden for fiasko, hvis det viser sig, at betingelserne, hos modtageren, for succes alligevel ikke var eller er til stede.

Lykkes det ikke, når den modtagende part forsøger sig med det ”gode råd” – hvem risikerer så at få skylden for fiaskoen…?

Når jeg som problemholder udtaler mit problem i forskellige sammenhænge og sociale konstellationer, så vil jeg få respons, der svarer til omgivelsernes faglighed, niveau, interesse og viden.

De reaktioner, kan jeg lytte til og sortere i, men hvis jeg ikke er super god til det, så vil jeg få lige så meget ud af at dét, som hvis jeg taler med en cykelsmed, om det juridiske aspekt i en ejendomshandel.

Hvem er egentlig min ekspert ? Generelt er det min opfattelse, at der bliver spurgt alt for mange steder, uden at det er en “expert” der er valgt med omhu – uden at experten er et tilvalg i rådgivningen.

Jeg finder det væsentligt, at understrege, at der for mig ikke findes ret mange “Gode råd”, men der er rigtig mange, der vil være “hjælpere”.

Til gengæld findes der rigtig mange “råd”. Men det vil til alle tider være modtageren af et “råd”, der skal afgøre om det er et “Godt Råd” og vurdere om rådet er brugbart eller godt.

Jeg lægger mærke til, at der ofte opstår en vis irritation hos mennesker, der har givet det “gode råd”, når de opdager, at modtageren ikke brugte det “gode råd” – og i særdeleshed, når modtageren ikke er lykkedes med det projekt, der blev afgivet et “godt råd” til.

Her høres udtalelser som: “Han kunne jo bare have gjort som jeg sagde” eller ”Hvis jeg havde gjort det, så havde det ikke været noget problem”.

Men et “Godt råd” bliver kun godt, når modtageren har forstået, modtaget og godtaget den mulige rådgivning og har mærket, set og vurderet, at det afgivne råd har et grundlag, der er samstemmende med modtagerens egne mål og ønsker.

Det “gode råd” har først sin værdi, når det er modtaget, forstået og sammenflettet med den modtagende persons integritet, tro, viden, erfaring og/eller forståelse.

Et “godt råd” virker ikke bare fordi det er sagt. Dette er som så mange andre ting, kun værdifuldt, hvis der er afgivet tilladelse til modtagelse og indflydelse, og det modtagne er havnet på den rette plads hos modtageren og finder anvendelse.

ET STORT OG OVERSET FAKTUM ER:

Når det menneske, du forsøger at nå med din stemme, tilsyneladende ikke hører efter, hvad du siger, så er det som regel, fordi du ikke siger noget i en kvalitet, der er værd at lytte efter…