DEN NØDVENDIGE EGO-ISME

 

 

Som regel er det en generel opfattelse, at egoisme/egoist er et meget negativt ladet ord. Det er grimt at være egoistisk – og i den gængse forstand er det også den “rigtige” vurdering.

Jeg tillader mig dog at påstå, at egoisme er en simpel og inderlig nødvendighed, i de tilfælde hvor vi skal passe på os selv og lære nyt om hvem ”Jeg” er og hvor “Jeg” skal ”rejse hen” – i hvilken retning mit ”Jeg” skal gå, for at blive tilpas med mig selv.

Jeg bruger nogle gange ordet ”Egoist” til at definere den vigtigste tilstand i et menneskes liv – og især når det føles svært at være den ”Jeg” er.

Forklaring følger her.

For mig er det en grundfølelse, at det er ”mit liv” og dermed mit ansvar og mine beslutninger. Og det er min forventning til andre, at de har det lige sådan.

Når et ”Jeg”, et menneske, skal tage beslutninger, om i hvilke retninger han skal gå, må det være den naturligste ting i verden at ”dyrke sit jeg” – altså have en ”isme”=”dyrkelse” der fokuserer på ”Jeg”=”Ego” – altså naturligt en form for “Ego-Isme”.

Uden en indsigt og dyb respekt for netop dette personlige ”Jeg”, vil mine beslutninger basere sig på andres ønsker og behov.

Altså må det jo være ego-ismen, der skal sætte spillereglen for, hvordan det enkelte ”Jeg” skal handle eller tænke og forme sig til en ny og bedre tilstand.

Det er da muligt at denne påstand kan møde en vis modstand, men handler den modstand ikke om, at der altid vil være mennesker, der træffer beslutninger om at leve eller tænke anderledes end én selv…?

Jeg møder mange på min vej, der siger ting jeg ikke bryder mig om, udfører ikke respektfulde handlinger, bruger ufine metoder, bedragerier, overgreb og andre for mig definerede ubehageligheder… Eller måske blot har andre ønsker for tilværelsen end jeg.

Men det handler for mig om, at ”Jeg” kan stå ved, at de handlinger og beslutninger ”Jeg” tager, stemmer overens med mit ”Jeg´s” målestokke, mine normer, etiske holdninger og grænser, for at mit ”jeg” kan føle sig tilpas.

Bare fordi andre føler sig tilpas i et bestemt miljø eller med nogle bestemte rammer, betyder det jo ikke at jeg nødvendigvis kan føle mig tilpas – og så må jeg jo enten tilpasse mig eller flytte mig, alt efter hvem “Jeg” er.

Og husk – At bare fordi mange gør en bestemt ting, så bliver det ikke nødvendigvis mere rigtigt af den grund…

At benytte “Den nødvendige ego-isme”, indebærer jo ikke nødvendigvis, at ”Jeg”, ikke kan have en ærlig følelse af, at det er vigtigt med hensynet til en vens, samlevers, kollegas, holdning i forhold til den tankegang og beslutning ”Jeg” i nuet skal tage stilling til. Så denne form for “Ego-isme” indebærer ikke nødvendigvis tilsidesættelse af andres behov, ønsker eller følelser.., men giver dig muligheden for at vurdere hvad du virkelig selv mener er rigtigt for dig at gøre eller ikke gøre.

Den nødvendige Ego-isme handler jo netop om at beslutte noget mere om hvem “Jeg” vil være, hvem “Jeg” er og hvad “Jeg” vil stå for, hvad “Jeg” kan være stolt af og føler mig helstøbt af, i den personlighed jeg vil fremstå som “Mig”

Men det vigtige i lige netop det, er, at den hensyntagen også er og kan være en del af netop dette ”Jeg´s” ego-opfattelse…

Det er her vi når ind i kernen af ”Den Nødvendige Egoisme”.

”Den Nødvendige Egoisme” er altså et resultat af det samlede billede på social samspilsforståelse og de mekanismer, der er opstået i det enkelte ”Jeg´s” liv.

Dermed vil jeg konkludere, at vi i samtaler med mennesker, der er på vej til, eller ønsker, forandringsproces, skal arbejde meget seriøst på, at finde frem til hvilke hensigtsmæssige og ikke hensigtsmæssige normer og målestokke, der tages i brug, når netop dette enkelte unikke menneske tager sine helt egne beslutninger om “Hvem Jeg Er”

Til eksempel kan nævnes, at når et menneske er lukket ned med Stress, så er der tale om at livet og de ting han har foretaget sig er gået i stykker – at det ikke har været muligt at være i omgivelsernes eller egne krav til tilværelsen. Derfor er forandring nødvendig – forandringsproces kan ikke undgås – hvis han skal komme hel ud på den anden side af en “nedsmeltning” som Stress jo må betragtes som.

Første step ud af Stress hedder forandringsparathed. Altså et nødvendigt kig på – Hvem er Jeg ? Hvad skal Jeg ? Hvad kan Jeg ? – altså er det nødvendigt at kigge på sit Jeg – sit “Ego”

OG – lige meget hvor meget du forsøger at kigge væk, så vil det der er, blive ved at være….! – Indtil du flytter på det…

Ofte viser det sig at uhensigtsmæssige handlinger eller reaktioner, bunder i, at der er nogle hensyn til et eller andet, der er medtaget som en del af et personligt mønster nogle valg der ikke stemmer overens med hvem “Jeg” er.

Noget der ikke stemmer overens med din indre ægte personlighed – dit Ego.

 – Og dette skal det enkelte ”Jeg” selv få øje på og fjerne, for at blive tilpasset til eget ønske og retning.

“Den Nødvendige Ego-isme” er et værktøj til at blive det menneske du selv kan blive tilpas med at være i stue med.

Derfor mener jeg at ”egoisme” i ”Den Nødvendige Egoisme´s” form, er en smuk og livsvigtig detalje, når et menneske skal tage sig respektfuldt og kærligt af sig selv på vejen til et “bedre Jeg”.

 

Lige meget hvor meget jeg forsøger at kigge den anden vej, vil dét, der ér, blive ved at være…