Højtiderne er eftertankens tid.

“Livet er ikke det værste man har…”, men det skal passes og plejes, hvis det skal være godt.

Og midt i højtiden kan det føles ualmindeligt presset på mange måder – og jeg vil derfor gerne dele min eftertanke med dig.

Som regel er det en generel opfattelse, at egoisme/egoist er et meget negativt ladet ord. Det er grimt at være egoistisk – og i den gængse forstand er det også den “rigtige” vurdering.

Jeg tillader mig dog at påstå, at ego-isme er en simpel og inderlig nødvendighed, i de tilfælde hvor vi skal passe på os selv og lære nyt om hvem ”Jeg” er og hvor “Jeg” skal ”rejse hen” – i hvilken retning mit ”Jeg” skal gå, for at blive tilpas med mig selv.

Jeg bruger ”Ego-isme” til at definere det vigtigste værktøj i et menneskes liv – og især når det føles svært at være den ”Jeg” er.

For mig er det en grundfølelse, at det er ”mit liv” og dermed mit ansvar og mine beslutninger.

Når et ”Jeg” – et menneske – skal tage beslutninger, om i hvilke retninger han skal gå, må det være den naturligste ting i verden at ”dyrke sit jeg” – altså have en ”isme” der fokuserer på ”mig”=”Ego” – altså en form for “Ego-Isme”.

Uden indsigt og dyb respekt for netop mit personlige ”Jeg”, vil mine beslutninger ofte basere sig på andres ønsker og behov – med deraf følgende mulig selvdestruktion eller øv-følelse.

Altså må det jo være ego-ismen, der skal sætte spillereglen for, hvordan det enkelte ”Jeg” skal handle eller tænke…

Det er da muligt at denne påstand kan møde en vis modstand, men handler den mulige modstand ikke om, at der altid vil være mennesker omkring os, der træffer beslutninger om at leve eller tænke anderledes end én selv…? Og hvis jeg følger mit hjerte, så kommer jeg jo nok til at sige “Nej” til noget som andre vil ønske at jeg skulle sige “Ja” til…

Jeg møder mennesker der siger ting jeg ikke bryder mig om, udfører ikke respektfulde handlinger, bruger ufine metoder, bedragerier, overgreb og andre ubehageligheder… Eller helt simpelt, måske blot har andre ønsker og værdier for tilværelsen end jeg.

Det handler for mig om, at ”Jeg” kan stå ved, at de handlinger og beslutninger ”Jeg” tager, stemmer overens med mit ”Jeg´s” målestokke, normer, etiske holdninger og grænser, for at mit ”jeg” kan føle sig tilpas både til daglig og ved højtiderne.

Bare fordi andre føler sig tilpas i et bestemt miljø eller med nogle bestemte rammer, betyder det jo ikke, at “Jeg” nødvendigvis kan føle mig tilpas i det samme – Og så må jeg jo enten tilpasse mig eller flytte mig, alt efter hvem “Jeg” er.

Og husk – At bare fordi mange gør en bestemt ting, så bliver det ikke nødvendigvis mere rigtigt af den grund…

At benytte “Den nødvendige ego-isme”, indebærer jo ikke nødvendigvis, at ”Jeg”, ikke kan have en ærlig følelse af, at det er vigtigt med hensyn, til både omgivelsernes, en vens, samlevers, kollegas, holdning i forhold til den tankegang og beslutning ”Jeg” skal tage stilling til.

“Den Nødvendige Ego-isme” indebærer jo ikke nødvendigvis tilsidesættelse af andres behov, ønsker eller følelser.., men giver dig muligheden for at vurdere hvad du virkelig selv mener er rigtigt.

Den nødvendige Ego-isme handler om at beslutte noget mere om hvem “Jeg” vil være, hvem “Jeg” er og hvad “Jeg” vil stå for, hvad “Jeg” kan være stolt af og føler mig helstøbt af.

Det er vigtigt at forstå, at hensyntagen også er og kan være en del af netop dette ”Jeg´s” ego-opfattelse…

”Den Nødvendige Egoisme” er nok den stærkeste skaber af sunde velfungerende mennesker. Mennesker der med ro i sindet kan sige “Ja” og “Nej” på en måde de er tilpas med.

Et menneske der ønsker forandringsproces, skal arbejde seriøst på, at finde frem til hvilke hensigtsmæssige og ikke hensigtsmæssige normer og målestokke, der tages i brug, når et unikt menneske tager sine helt egne beslutninger om “Hvem Jeg Er” og “Hvem vil Jeg være”.

Hvis et menneske er lukket ned med Stress, så er der tale om at livet og de ting hun har foretaget sig er gået i stykker – det har ikke været muligt at være i omgivelsernes eller sine egne krav til tilværelsen.

Hvis man skal komme hel ud, på den anden side af en “nedsmeltning”, som Stress jo må betragtes som, bliver det nødvendigt at kigge på – Hvem er Jeg ? Hvad skal Jeg ? Hvad kan Jeg ? – altså at kigge på sit “Jeg” – på sit “Ego”

OG – lige meget hvor meget du forsøger at kigge væk, så vil det der er, blive ved at være….! – Indtil du flytter på det…

Stress eller andre former for utilpashed, er uhensigtsmæssige handlinger eller reaktioner, der bunder i hensyn til et eller andet, der er en del af et personligt mønster, nogle valg og tilladelser, der ikke stemmer overens med hvem eller hvad “Jeg” er.

Når livet ikke stemmer overens med din indre ægte personlighed – dit Ego – Så går du i stykker.

”Jeg” skal altså selv få øje på det og fjerne det – måske ved hjælp af “Den Nødvendige Ego-isme”, for at blive dét menneske, “jeg” selv vil være tilpas med, at være i stue med.

Så hvis du går og spekulerer lidt over hvordan du har det, så kan du jo overveje hvordan verden skal se ud i dit billede – og måske kommer du et skridt tættere på dine ønsker.

Jeg synes at ”egoisme” i ”Den Nødvendige Ego-isme´s” form, er smuk og livsvigtig, når et menneske skal tage sig respektfuldt og kærligt af sig selv på vejen til et “bedre Jeg”.

Glædelig Jul og Godt Nytår.

Carsten Fabricius.