“Sammen er du stærkere” siger de – hmm – eller er det lemmingeeffekten de taler om – Når vi alle er samlet i den samme boks, er vi meget nemmere at styre. For dét med “at stå sammen” er vidst ikke lige et af de tegn, der er at se i vores nuværende samfund, hvor de fleste halser efter stramme tidsplaner og økonomiske mål.

Nærmest alle lander udkørte og trætte i deres hjem, hvor gnist og kræfter til at gøre oprør, mod en eksistens, der konsekvent er overudfordret, ikke kan mobiliseres.

Og skolernes gennemsnit på karaktererne er valgkampstof. Der slynges rundt med beskyldninger om alt for mange vikarer, så man ikke kan lære det man i virkeligheden burde kunne. Hvor på skemaet bliver menneskelighed, kærlighed, varme, nærhed og empati af – Alle snakker og snakker og alle er enige i at det er alt for galt – nu må der gøres noget. Er der handling bag alle de smukke ord og løfter ? Og hvorfor mon der skal bruges vikarer i en grad der overstiger det rimelige…? Puha – det taler vi ikke om.

Udlændinge må ikke starte i skolen før de kan dansk – så er de jo bagud på point fra starten – ja sikkert, men hvor pokker skal de nye poder ellers opleve det danske og få indsigt i både sprog og skikke ?.

Curlingforældrene er under angreb for at fratage børnene deres selvstændighed – Ja det er der da ikke noget at sige til, men tiden til kampe og mulighed for langvarig indsats, og den fundamentale manglende uddannelse af forældrerollen, gør jo en stor del af forældreskaren inhabile som opdragere, livs-mentorer og rollemodeller. De stakkels mennesker fægter sig frem og fyldes med angst for at gøre noget forkert.

Angsten for at fejle gør, at vi ikke engang rejser os op og beder om hjælp – Det er jo pinligt at føle afmagt og ikke kunne det hele selv – Det må vi jo kunne google os til… Og bliver vi pressede nok, så tillader vi at hele kroppen og sjælen vælter ned i et stort syndigt rod som vi så kalder stress (- Så er der da i det mindste et alibi for at melde sig ud.)

Stress mig her og der og alle vegne – det er ikke mennesker der er syge – det er samfundet der er sygt, med den manglende plads til nære relationer, empati og “tid” og en udstrakt trang til at gøre os til Menskine-komponenter i et maskinrum.

Mennesker reagerer jo yderst fornuftigt og hensigtsmæssigt ved at lukke hele kadaveret ned – slukke og lukke… – Men så står de gudhjælpemig ude på den anden side og spørger om jeg ikke savner at komme tilbage til mine skønne kollegaer og dejlige arbejdsplads – Er de da fuldstændig forrykte – der er da ikke een, der har lyst til at vende tilbage, til at skulle udsætte sig for at nå kanten igen og igen. (Medmindre man er masochist.) Enhver reptilhjerne vil da kun reagere med at holde sig væk. Kom du bare – Stil dig bare ind i bålet igen og tag dine brandsår som en mand…

Hvis ikke det var fordi jeg personligt havde truffet nogle enkelte af kandidaterne til vores byråd, ville jeg ikke vide hvilken personlighed jeg skulle stemme på. Og kandidattestene, som bliver tilbudt, er med forskellige resultater alle sammen.

Jeg vil finde en kandidat der stemmer for ærlighed, forældrekompetenceuddannelse, forretningsudvalg, mentorordninger, god tid og rimelighedsudvalg.

Men jeg tror at jeg som de fleste, er nødt til at tage livet i egen hånd og ikke længere forvente at der er nogen hjælp at hente i det meget overfortravlede omgivende samfund – og nu vil jeg så begynde at glæde mig til jul med min familie og venner.